Amnesty: Danske transkønnede sygeliggøres

“Kan du lide rutsjebaner?” “Tænker du på dine forældre, når du onanerer?” “Har du nogensinde haft seksuel kontakt mod betaling?”

Det er spørgsmål som disse, danske transkønnede skal svare på, når de bliver henvist til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København, der som det eneste sted i Danmark kan give transkønnede adgang til hormonbehandling og eventuelle operationer.

“Danmark tvinger transkønnede igennem årelange og ydmygende udredningsforløb. Det er ikke bare uværdigt, men også et brud på deres menneskerettigheder”, siger Helle Jacobsen, kampagneleder i Amnesty Danmark og en af forfatterne til organisationens nye rapport om det danske sundhedssystems behandling af transkønnede.

I rapporten beretter 21 danske transkønnede om et mistroisk og umyndiggørende sundhedssystem, der rutinemæssigt udreder dem for en lang række psykiatriske lidelser som skizofreni, psykopati og personlighedsforstyrrelser, før de kan få adgang til den nødvendige behandling.

På baggrund af rapporten kræver Amnesty, at den danske regering og Sundhedsstyrelsen fjerner transkønnethed fra sin diagnosefortegnelse over psykiske lidelser – en fortegnelse, som også homoseksualitet var på indtil 1981.

Centralisering har skabt ventetider

Tidligere kunne transkønnede i Danmark komme i hormonbehandling hos gynækologer, men den mulighed lukkede Sundhedsstyrelsen den 19. december 2014. Samtidig blev de få private lægeklinikker med speciale i behandling af transkønnede truet med lukning, hvis de indledte hormonbehandling af nye klienter.

Centraliseringen af behandlingen hos Sexologisk Klinik har skabt længere ventetider, og det har fået mange transkønnede til at tage sagen i egen hånd ved at blive opereret i udlandet og/eller sprøjte sig selv med hormoner – uden lægelig kontrol, fortæller transkønnede til Amnesty.

“Flere lande verden over er langt foran, når det kommer til transkønnedes rettigheder. I Danmark burde vi være et foregangsland og sikre, at transkønnede har adgang til hormoner og operationer, hvis de ønsker det – uden unødvendig bureaukratisk og medicinsk indblanding eller forsinkelser”, siger Helle Jacobsen.

Spørger konstant til sex

Stine er en af de transkønnede, der har bidraget til Amnestys rapport. Ved en visitationssamtale på Sexologisk Klinik blev hun mødt af en psykolog, der lagde ud med at sige, at Stine i hendes øjne ikke lignede en kvinde.

“Behandleren mente ikke, at jeg gik kvindeligt klædt, men hun sad selv i jakkesæt. Jeg spurgte hende, hvad en kvindelig stil er. Kvinder går jo i alt fra skørter til joggingbukser og jakkesæt. Hun svarede ikke. Bagefter spurgte hun, om jeg masturberer, når jeg går i kvindetøj”, fortæller Stine.

Hun understreger, at onani var et gennemgående tema under samtalen, selv om transkønnethed ikke handler om seksualitet, men om kønsidentitet. Retten til egen kønsidentitet er beskyttet af internationale menneskerettighedskonventioner.

“Hun spurgte meget ind til, hvordan jeg masturberer og hvor ofte. Det er helt hul i hovedet at spørge om det, synes jeg. Meget grænseoverskridende, og det kommer ikke hende ved. Jeg kan ikke forstå, at det skal handle om sex. Jeg ville ønske, hun havde spurgt, hvordan jeg havde det, eller hvorfor jeg var der. At hun kiggede på mig som person i stedet for at sidde og prøve at bryde mig ned og stille underlige spørgsmål”, siger Stine.

Læs også: Transkønnede og transkønnedes rettigheder

Du kan læse hele Amnestys rapport her.

Kilde: Amnesty International