KULTUR

Robert Prisen 2026: Ti nomineringer til ‘Sauna’

LGBT+ filmen Sauna med i opløbet om at blive årets film.                    Foto: Christian Geisnæs

Skal “Sauna” være årets film? Nomineringerne til årets Robert priser er netop frigivet og LGBT+ filmen “Sauna” er nomineret hele ti gange, blandt andet som kandidat til årets film.

Sauna der fik dansk biografpremiere i april sidste år har nu chancen for at blive årets film. Filmen, der er en kærlighedsfortælling fra det københavnske queermiljø og er netop blevet nomineret til hele ti Robert priser. Filmen handler om Johan, der holder alle døre åbne, når det gælder både kærlighed og sex. Han er receptionist i en bøssesauna, hvor han også høster sine helt personlige erfaringer. Men da han møder den transkønnede William oplever han kærligheden på helt nært hold. Filme er baseret på Mads Ananda Lodahls roman af samme navn

Den danske Oscar

Robert Prisen er film- og tv-branchens pris og uddeles af Danmarks Filmakademi. Priserne har været uddelt hvert år siden 1984, til dem der har udmærket sig inden for de filmfaglige discipliner i det forgangne år. Robert Prisen kan i baggrund og fundats sammenlignes med den amerikanske Oscar, den franske César og den engelske BAFTA. Til Robert Prisen uddeles der i alt 32 priser. Det er akademiets 3400 medlemmer, som alle er udøvende i den danske film- og tv-branche, der har stemt og udvalgt de nominerede.

Hovedrollerne er begge nomineret

’Sauna’ er blevet nomineret som Årets film, i stærk konkurrence med fimene: ’Pigen med Nålen’, ’ Det andet ofre’, ’Den sidste Viking ’, ’ Hjem kære hjem ’.

Kigger man på listen over Årets mandlige hovedrolle finder man begge af filmens hovedroller, nemlig Nina Rask og Magnus Juhl Andersen.

Den debuterede instruktør Mathias Broe er blevet nomineret som Årets instruktør. Derudover er filmen nomineret i kategorierne: Årets fotograf – Nicolai Lok, Årets Sound-designer – Mia Terry, Årets scenograf – Signe Krab Nymann, Årets adapterede manuskript – Mathias Broe & William Lippert og Årets kostumedesign – Benedicte Morre.

Anton Falck er nomineret i kategorien Årets originale sang for sangen: All The Pretty Boys.

’Pigen med Nålen’ fører an

Skønt nomineringer er fornemme, er det i år dog en bestemt film, der præger listerne. “Pigen med Nålen” er filmen, der kan blive kaldt på scenen flest gange til Robert Prisen 2026.

Filmen handler om den unge fabriksarbejder Karoline der kæmper for at overleve i København i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrunds-adoptionsbureau, hvor hun hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.

Det historiske drama er nomineret til intet mindre end femten filmpriser ved årets uddeling, som afholdes 31. januar i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Se alle film og serie nomineringer og alle kategorier her.

Tager man regnbuebrillerne på, så er det dog Sauna, der skal krydses fingre for. Herunder finder du et større interview med instruktør Mathias Broe, samt vores seks stjerner anmeldelse af filmen..

Bag om filmen ’Sauna’ med instruktør Mathias Broe

Sauna – at ofre sig i et fællesskab, du aldrig bliver en del af