SAMFUND

Alle mandlige frisører er ikke bøsser

Thomas Knarkkegaard.
Foto: Chris Christophersen

Den 53-årige Thomas Knarkkegaard er gift med Jesper, og sammen bor de i Køge. Thomas Knarkkegaard arbejder som frisør og er desuden næstformand i Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund.

Fra han var ganske lille, ville han enten være frisør, gartner eller tjener.

”Jeg tror, at det endte med at blive frisør, fordi jeg både har med mennesker at gøre, og fordi jeg kan bruge min kreativitet ved at skabe nye frisurer og nye look til andre. At gøre det bedste for dem, jeg har i min frisørstol,” siger Thomas Knarkkegaard til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Faget udvikler sig

Som næstformand i Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund arbejder han med at give frisøruddannelsen så høj faglig kvalitet som muligt. Han fortæller, at udviklingen er gået fra, at man tidligere enten blev uddannet som dame- eller herrefrisør, til, at de to uddannelser nu er slået sammen til en fælles uddannelse.

”Jeg tror, at det blandt andet betød, at mændene begyndte ’at rode’ mere med kvindernes hår og omvendt, og at det var med til at skabe mere kreativitet. Der var en udvikling i, at man nu hos kvinderne skulle klippe længere år og lave flere forskellige frisurer, end da man kun klippede mændene, som for det meste havde korte frisurer. Nu er der efterhånden også mange herrer, der er langhåret. Så faget er stadig fyldt med masser af kreativitet,” lyder det med stor faglig stolthed fra Thomas Knarkegaard. Han deltager selv løbende i kurser for at dygtiggøre sig og for at følge med i, hvad der sker inden for faget.

Han arbejder som frisør hos PARK i Køge, men har tidligere også haft egen frisørsalon.

”Når man er arbejdsgiver, kan man aldrig helt holde fri. Der er altså lige noget regnskab, nogle varebestillinger eller andet, der lige skal ordnes. Det blev til sidst for meget for mig, og jeg er glad for, at når jeg i dag har fri, skal jeg ikke tænke mere på mit arbejde,” siger Thomas Knarkkegaard. 

Ti procent er mænd

Han fortæller, at mange tidligere havde tendens til at tro, at hvis man var mand og frisør, at så var det nærmest også lig med, at man var homoseksuel.

”Jeg synes, at det var synd for dem, der ikke var bøsser, og jeg tror godt, det har kunnet afskrække nogen fra at gå ind faget. For nogen tænker måske: ’Jeg er ikke bøsse, så jeg kan nok ikke være i faget.’ Jeg tror dog, at det højest er ti procent af alle frisører, der er mænd,” lyder buddet fra Thomas Knarkkegaard, der selv er homoseksuel.

Han oplever, at de bøsser, der er inden for faget, ofte er ret så stærke.

”De skal både slås med sig selv og med det image, som nogle kunder giver af, hvem der er frisører. For nogle bøsser, kan det derfor godt føles lidt op ad bakke, når de starter på frisøruddannelsen. Men jeg kan se, at de gerne vil faget, og det er med til at gøre dem stærke. De skal nemlig slås for det og får ikke bare noget forærende. Der er også unge, som ikke er klar over det, men som undervejs i deres elevtid finder ud af, at de er homoseksuelle,” lyder det fra Thomas Knarkkegaard.

Troede det var en hemmelighed 

Han var omkring ti år, da han begyndte at kigge efter noget andet, end de andre drenge gjorde. Og han var 17-18 år, da han sprang ud som bøsse.

”Jeg troede, jeg bar rundt på en stor hemmelighed, som ingen andre kendte til. Men det var åbenbart ikke så hemmeligt for andre, som det var for mig selv. For flere havde regnet ud, jeg var til fyre, så de var ikke spor overrasket, da jeg kom og fortalte dem det,” siger Thomas Knarkkegaard med et smil. 

Føler sig hjemme i Køge

Han kendte periferisk Jesper, og en dag mødte de pludselig hinanden i byen.

”Og så skulle det bare være os”, indskyder han med et smil. De har nu været sammen 25 år.

Thomas Knarkkegaard har boet hele sit liv i Køge, og han føler sig meget hjemme her.

”Jeg er meget glad for at både bo og arbejde i Køge. Jeg kender kunderne, og jeg kan ikke gå ud og handle, uden at jeg ikke møder nogen, jeg kender, og som jeg lige skal snakke med. Det er rigtig hyggeligt og er med til at skabe em samhørighed i byen.

Det er rigtigt, at Køge har vokseværk som by, og at den bliver større og større. Men for mig føles byen stadigvæk lille. Jeg har også en stor berøringsflade og kender mange mennesker,” fortæller Thomas Knarkkegaard.

 

Se ogå: Åben for at møde nye mennesker