SAMFUND

Østaten Dominica legaliserer homoseksualitet

I østaten Dominica er forbuddet mod homoseksualitet nu ophævet.    Foto: Lutz Dieckmann/Pixabay

Højestereret på den lille østat Dominica har erklæret at loven, der forbyder homoseksualitet er forfatningsstridig. Med afgørelsen er loven dermed afskaffet.

Tidligere ramte loven også turister. Således fik alle passagerer på et homokrydstogt idømt bøder, da skibet lagde til kaj i Dominica. Højesteret i det caribiske land Dominica har i midlertidig erklæret loven der forbyder homoseksualitet for fatningsstridig. En lov, som går helt tilbage til 1873. Tidligere kunne “grov uanstændighed” under denne lov straffes med op til tolv års fængsel. Det skriver Dominica News Online.

I begrundelsen for afgørelsen skriver højesteret, at de tidligere love repræsenterede “en uberettiget begrænsning af den forfatningsmæssige ret til ytringsfrihed i et frit og demokratisk samfund.” Derfor bør disse paragrafstykker ikke længere anvendes.

Specielt LGBT+ organisationen Minority Rights Dominica (MiRiDom) har kæmpet for et afskaffelse af den omstridte lov. De beskriver afgørelsen som en “betydelig milepæl”.

“Vi håber, at tragedier såsom mord på medlemmer af vores samfund aldrig vil ske igen.”Organisationen minder om, at mange queer-mennesker i de seneste årtier har valgt selvmordsvejen.

“Kun fordi de ikke kunne tåle stressen ved at leve i sådan et samfund.”

Loven indført under det britiske kolonistyre

Østaten Dominica ligger i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af de Små Antiller, og har kun 73.000 indbyggere. Det var en britisk koloni indtil 1978. Forbuddet mod homoseksualitet går tilbage til britisk styre. I Storbritannien blev forbuddet dog fuldstændig afskaffet i 1982, men det er stadig gyldig i mange tidligere engelske kolonier den dag i dag. Der er dog fremskridt. Således legaliserede også Mauritius homoseksualitet sidste år.

I følge 76Crimes har i alt 65 lande love mod seksuelle minoriteter. De fleste af dem er i Afrika og Asien.

Åben for at møde nye mennesker