Out and about SEX: oplev podcasten live til PrideCruise

Danmarks populære podcast Out and about SEX henvender sig til mænd, der har sex med mænd, og er nu klar til en spektakulær liveoptagelse under PrideCruise.
Værterne, Mikkel Kjerri og Jacob Marcell, tager deres mikrofoner med til søs og inviterer publikum til en unik oplevelse med spændende gæster og temaer.
Hop om bord på Copenhagen Pride Cruise, hvor den populære podcast Out and about SEX optager live med publikum til PrideCruise som er en del af Copenhagen Pride og DFDS.
Out and about SEX får blandt andet besøg af LGBTQ+ rapperen FreddyQ, som leverer provokerende og frygtløs rap om sit liv og oplevelser. FreddyQ var i januar gæst i programmet ‘NYSGERRIG’, hvor han fortalte om sine fortrolige intime detaljer om sine sex-eskapader med heterofyre, som var hans kollegaer – og flere af mændene var i forhold eller gifte med piger og kvinder.
FreddyQs kerne er at kunne inspirere andre LGBT+ artister på hiphop-scenerne. Du kan længere nede i artiklen se et potpourri af hans liveoptræden til Copenhagen Pride 2023.
Mikkel Kjerri, vært, journalist og tilrettelægger af Out and about SEX ser frem til mødet:
”Vi ser virkelig frem til at møde vores lyttere ansigt til ansigt og få deres personlige oplevelser af podcasten. Med vores gennemsnitlige 13.500+ lyttere pr. afsnit, fornemmer vi ikke altid den direkte forbindelse, som vi tror, liveoptagelse kan bringe.”
Jacob Marcell, vært på “NYSGERRIG”, tilføjer:
”At optage podcasten live, hvor alt kan ske, tvinger os til at gøre os ekstra umage, så nye lyttere også kan få en forsmag på, hvad vi har at byde på.”
Out and about SEX er en del af Danmarks største LGBT+ medie, Out&About, der er tilgængelig som både netmedie og kvartalsmagasin. Med en dedikation til at give stemme til LGBT+ samfundet, har Out&About skabt et rum for dialog og samhørighed, og Out and about SEX er et levende eksempel på dette engagement.
LINKS
