Åben homoseksuel vinder OL-guld
Den åbne homoseksuelle engelske tårnspringer Tom Daley vinder guld sammen med sin makker Matty Lee i synkronspring fra ti-meter vippen ved OL i Tokio.
Legene i Tokio er Daleys fjerde OL, men det er den engelske atlets allerførste guldmedalje. Hidtil er det blevet til to af bronze, som han vandt i henholdsvis 2012 og 2016.
Den 27-årige Daley udtalte efter konkurrencen, at han var utroligt stolt over at være en homoseksuel mand og olympisk guldvinder.
”Da jeg var yngre, troede jeg ikke, at jeg nogensinde ville opnå noget på grund af, hvem jeg er. Nu hvor jeg er olympisk mester viser det jo bare , at du kan opnå noget.”
“Med hensyn til åbne LGBT+ atleter, så er der markant flere denne gang end ved nogen tidligere olympiske lege. Jeg sprang ud i 2013, og da jeg var yngre, følte jeg mig altid alene og anderledes. Følte jeg ikke passede ind”, lyder det ærligt fra Daley.
Privat er Daley gift med den Oscarvindende manuskriptforfatter Dustin Lance Black. De blev i 2018 fædre til en søn.
Daley har mulighed for at udvidede sin olympiske medaljesamling den 7. august, hvor den individuelle konkurrence fra ti-meter vippen afholdes.
Følg Tom Daley på Instagram her.
Læs også: Professionel ishockeyspiller springer ud