KULTUR

3,5 meter høj ammende mand i Aarhus

På Køn Museet i Aarhus kan du fra onsdag se den 3,5 meter høje skulptur af en ammende mand skabt af multikunstneren Aske Jonatan Kreilgaard .
Foto: Mads Lyhne

Onsdag d. 2. februar indvies en ny stor skulptur på Køn Museet i Aarhus. Den skal være med til at sætte gang i debatten om køn og sætte spørgsmålstegn ved hvad en man skal være og kunne.

Skulpturen med navnet,  AGAPE, er udformet som en 3.5 meter høj nøgen ammende mand og skal pryde museets forhal indtil juli 2022.  Det er multikunstneren Aske Jonatan Kreilgaard, der står bag og har i forbindelse med Mændenes Internationale Dag været artist in residence på museet siden den 19. november 2021. Her har han arbejdet på skulpturen og undervejs været i åben dialog med museets besøgende om sårbarhed og maskulinitet.

3D- scannet kropshybrid

AGAPE er delvist 3D-scannet efter kunstneren og hans kærestes egne kroppe. I et 3D-program har Kreilgaard så fusioneret de to kroppe. Det gør at skulpturen fremstår som en hybrid med både maskuline og feminine kropstræk.  Skulpturen forestiller en nøgen mand med langt hår og skæg. Han har bryster og kigger hengivent ned på det spædbarn, han er i gang med at amme. Ordet ‘Agape’ betyder i sin antikke oprindelse uselvisk og ubegrænset kærlighed. Den nyskabte figur skal være repræsentant for en ny maskulin identitet med plads til sårbarhed. Skulpturen står i stærk kontrast til de klassiske græske skulpturer, og den skal da også ses som et forsøg på at bryde med de traditionelle og kønnede karaktertræk.

Indvielse med fri entre

For nogen virker en ammende mand provokerende og museet har også oplevet en del kommentar og debat på deres sociale medier.  Nu har du mulighed for at danne din egen mening og se skulpturen helt tæt på.

Der er indvielse af AGAPE på onsdag den 2. februar og der er gratis entre mellem 14.30- 16.00. det er ikke nødvendigt at melde sig til – alle er velkomne.

Program for indvielsen

Kl.15:00 // Velkomst
Kl.15:05 // Artist talk v. Aske Kreilgaard
Kl.15:15 // Indvielses tale v. Kulturrådmand Aarhus, Rabih Azad-Ahmad
Kl.15:25 // Reception i køn Cafe med musik v. Gustav Blaabjerg

Mere om åbningstider på Køn Museum finder du her.

Læs også: Ny LGBT+ politik i Aarhus