Vi har fået flere rettigheder, når vi står sammen
Foto: Bajrne Henrik Lundis
Morten Grumstrup er 29 år og stammer fra Skagen. Han er uddannet historiker og er desuden forperson for LGBT+ Danmark. Siden 2019 har han boet i København.
”Jeg er opvokset i Skagen og tog min bachelor i Århus. Herefter havde jeg en lille kort pause og rejste til Japan. Da jeg kom hjem, flyttede jeg til København og begyndte på den sidste del af min uddannelse som historiker”, fortæller Morten Grumstrup til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
Fællesskab for unge LGBT+
Morten Grumstrup kom med i LGBT+ Danmarks bestyrelse og var med til at tage initiativ Salon 7, der er et værested og frirum for LGBT+ personer i alderen fra 18 til 30 år. En videreførelse af Aura-fællesskaberne. Desuden var han med til at arrangere lejrskole for LGBT+ personer, i dag kendt som Ungehøjskolen Queer the future.
”Det var ligesom den lejrskole, som man har i folkeskolen. Nu var man ikke i mindretal, men i flertal og sammen med andre LGBT+ unge. Vi havde både fysiske aktiviteter og oplæg, der relaterede sig til LGBT+ området. Det var fedt at være med til at være med til at skave et frirum, som jeg selv manglede, da jeg boede i Skagen”, lyder det med begejstring fra Morten Grumstrup.
Fra bøsse/lesbisk til LGBT-bevægelse
Som historiestuderende lavede han speciale i udviklingen fra, at vi var en bøsse/lesbisk bevægelse til at blive en LGBT+ bevægelse.
”jeg har altid været optaget af de sociale bevægelser. Det, som vi i historiekredse kalder brudene. Det er blandt andet menneskerettighedsbevægelserne, fx kvindebevægelsen og LGBT+ bevægelser.
I 2002 indgik biseksuelle igen som en del af den bøsse/lesbiske bevægelse. Nogle forsøgte også at få transkønnet ind som en del af LBL, Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, men hertil var modstanden for stor.
”Det lykkedes først i 2008, hvor foreningen tog navneforening til LGBT Danmark – i dag LGBT+ Danmark, at man nu også skulle arbejde for at forbedre transkønnets vilkår. Det skete dog under protester og flere meldte sig ud af foreningen”, fortæller Morten Grumstrup.
Fremskridt for transkønnet i Danmark
Allerede i begyndelsen af 1990’erne inkluderede amerikanske bøsse/lesbiske bevægelser transkønnet med i deres forening. Men det er mere af navn end af gavn ifølge Morten Grumstrup.
”Det gjorde det for at smykke sig. De gjorde ikke noget for at forbedre transkønnets vilkår. De aktive i LGBT Danmark gjorde det derimod. Måske fordi der havde været modstand mod det internt i miljøet, så følte de aktive at de er nødt til at arbejde hårdt for det. De lavede den sociale T-gruppen og nedsatte politiske udvalg, der skulle arbejde med området”, lyder det fra Morten Grumstrup.
Og herhjemme fik vi også fremskridt i form af frit juridisk kønsskifte i 2014 og i 2017 blev transkønnet fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.
”Når det drejer sig om menneskerettigheder, så er det dem, der senest har opnået flere rettigheder, nu transkønnet, der bliver udsat mest for kritik. For det er dem, der er meste synlige, og dem, som det nemmest er at tage rettighederne fra igen. Det er meget sværere at fjerne ægteskab for bøsse og lesbiske ”, fastslår Morten Grumstrup.
Større synlighed – større modstand
Han konstaterer også, at modstanden mod kønsaspektet – de nonbinære og transkønnet – bliver større og mere organiseret. Også internt i bøsse/lesbiske miljø i England er der også nu organisationer, som ikke længere for at forbedre transkønnets forhold. Historisk kan Morten Grumstrup dog se, at når vi i LGBT+ miljøet står sammen, at så er det der, at vi opnår flest forbedringer.
”Det er, når vi har dannet om ring om hinanden, at vi har fået bedre rettigheder. Det er styrken i fællesskabet og sammenholdet, der har sikret os fremskridt. Det gælder også for fx kvindebevægelsen”, understreger Morten Grumstrup.
