Vi har det jo godt i Danmark, men…

Af Søren Esmann

Tit og ofte synes jeg ikke, vi sætter pris på det, vi har opnået. Vi tager til tider privilegier og muligheder for givet. Vi hænger os i petitesser og tyr til smålighed. Vi bliver sure over småting og fokuserer på al det negative. Sure over ting der naturligvis er reelle og relevante, men der er så meget andet at glæde sig over.

Vi lever i en tid hvor seksuelle minoriteter i højere grad bliver accepteret i samfundet.
En tid hvor man ikke længere bliver stemplet som psykisk syg, hvis man er transkønnet.
En tid hvor man ikke bliver anholdt for at kysse en person af samme køn.
En tid hvor mangfoldigheden i dens mange former og farver blomstrer, og lever i bedste velgående.
Sågar en tid hvor det nu er lovligt for homoseksuelle at gifte sig med hinanden. Kærligheden sejrer.

Men det er slet ikke for at vende det blinde øje til. Slet ikke for at se bort fra at der sker uretfærdigheder. Slet ikke for at underkende at mennesker tilhørende seksuelle minoriteter stadig bliver råbt af, spyttet på og slået ned. Det sker, og det er ikke i orden uanset hvad.

Men hvis man ser udover disse hændelser, så går det faktisk ret godt. Det går godt for langt de fleste af os.

Vi tager for givet, hvor godt vi egentlig har det

Jeg tager for givet, at jeg kan holde en fyr i hånden på gaden – og oftest uden at frygte for, hvad der kommer til at ske. Frygten for verbale eller fysiske overfald er reel, men i langt størstedelen af tilfældene sker der ikke noget.
Jeg tager for givet, at jeg bor i et land, hvor jeg kan blive gift med den person, jeg elsker – uanset vedkommendes køn.

Og nej, kampen for absolut og fuldkommen ligestilling er ikke slut. Langt fra. Så længe uretfærdigheder finder sted, er der en kamp at kæmpe. En vigtig kamp.

En vigtig kamp der har været kæmpet i adskillige generationer. En hård og bitter kamp; men en kamp, der har været nødvendig. En kamp som de involverede måske ikke altid anerkendes for. Dog skal alle de modige, brave og gæve forkæmpere vide, at det har virket.
Kampen har rykket grænser; politiske, religiøse og samfundsmæssige.
Så tak. Tak til alle jer, der har været en del af en retfærdighedskamp, der i det store hele har været med til at skabe det samfund, vi har i dag.

Et samfund der er mere lige, mere retfærdigt og mere accepterende end nogensinde før.
Et samfund som mange af os måske tager for givet.
Men den kamp, der er gået forud for samfundet den dag i dag, må ikke blive taget for givet. Det har været en ubeskriveligt vigtig kamp; og en kamp der endnu ikke er slut.

Når alt kommer til alt, så har vi det langt bedre i dag end for 50 år siden. Det er et faktum, der ikke må underkendes eller ignoreres.

Vi har det godt, men vi kan få det endnu bedre.