Veltrimmet barndomsnostalgi i glitterfri udgave, alt for pænt og forsigtigt.
Barndommens magi vender tilbage på scenen, pakket ind i høflig koreografi. Et kærligt gensyn, hvor minderne skinner klart — men det uventede aldrig rigtig får lov at shine frem.
Hvis du nogensinde har været til en familiefest, hvor playlisten kun består af gamle klassikere, og hvor ingen tør improvisere, spilde rødvin eller tage en tone for højt — så ved du præcis, hvordan Hannibal & Jerry føles.
Forestillingen vil gerne være både rørende, musikalsk og sjov, og alle de elskelige Wikke & Rasmussen-hits er naturligvis med. Publikum synger med, og man mærker tydeligt, at universet sidder dybt i danske barndomsnerver.
Men selvom musikken vækker minder, føles hele opsætningen lidt som karaoke med meget stram koreografi — og én tekniker, der panisk vogter en muteknap.
Man tager sig flere gange i at tænke:
“Er det her live… eller er vi i gang med Danmarks mest polerede playback?”
Når energien faktisk kom
De to politi-karakterer leverer aftenens mest veloplagte grin. Rap nummeret gav endelig puls til Wikke &Rasmussens forestilling.
Og scenograf Astrid Lynge Ottosen? Hun leverer farver, fantasi og millimeterpræcision. Alt er smukt. Alt er styret. Alt er trygt.
Castet er velspillende og kontrolleret. Ludmilla Faber Striim giver Jerry charme og timing. Emil Veber Rasmussen som Hannibal er sød, uskyldig og solidt afleveret.
Og ensemblet — Mikkel Becker Hilgart, Lea Thiim Harder, Donna Cadogan, Christine Gjerulff, Henrik Lykkegaard og Mathias Sprogøe Fletting — holder showet stabilt og professionelt.
Der er ikke en finger at sætte på håndværket, men nogle gange fik jeg lyst til en finger med jord under neglene på æggebakken.
Publikum, børnene i ekstase, forældrene, glade, rolige med mulighed for en gang rævesøvn.
Hvorfor tre stjerner
Hannibal & Jerry er en sikker, sød og nostalgisk familiefest uden dramatik og uden risiko for kaos. Jeg manglede kant, overraskelser, lidt kaos og naturligvis meget mere Camp i Wikke & Rasmussens forestilling, noget uperfekt og menneskeligt, noget, der gør, at man går hjem og mærker noget mere end “nå, det var da meget sødt.” Tag børnene, med ind og syng med på de populære hits og nyd de gode minder, men forvent ikke, at du går derfra og tænker på det resten af dagen. Dertil er forestillingen alt for velpoleret, steril og ufarlig.
Fakta
Instruktion & dramatisering: Wikke & Rasmussen
Scenografi & kostumer: Astrid Lynge Ottosen
Musikalsk arrangør: Bossy Bo
Koreografi: Tone Reumert
Lyd & lys: Steen Larsen & Lars Schou
Folketeatret, Nørregade, København via folketeatret.dk
Spiller frem til 23. december.
