Hvordan man kommer fri af skam og fortielse

14. november 2025 Lars Henriksen // ham/hans // Out&About

Camilla Karlslunds erindringsbog ” Ubeskyttet” er ikke LGBT+ litteratur i sin klassiske forstand, men en medrivende fortælling om hiv og aids, som lægger lag til den fortælling, som ofte har bøssernes synspunkt.

Heteroseksuelle Camilla smittes som 19-årig af en af sine første seksualpartnere. Jens er omkring ti år ældre end hun, en verdensmand, som har arbejdet i et udviklingsprojekt et sted i Afrika. Hun fascineres af ham og ved vel dårligt, i Jylland i 1986, at hiv er en risiko.

Året efter går hun sammen med sin noget mere seksuelt aktive veninde på Marselisborg Hospital for at blive testet. Svaret kommer som en bombe: Camillas blodprøve er positiv. Det bliver en hemmelighed, hun holder for sig selv i mange, mange år. Kun langsomt lader hun sine allernærmeste vide om sandheden. En sandhed, som kommer til at stå i vejen for parforhold, børn og den kernefamilie, hun så brændende ønsker, og som hun føler sig berøvet.

Adskiller sig fra bøssernes fortælling

Det er vel på disse punkter, Camillas fortælling mere end noget andet adskiller sig fra bøssernes fortælling. I det mindste var der blandt mange af bøsserne et fællesskab om det, at vi havde hiv anderledes inde på livet. Vi kendte til sygdommen og dens konsekvenser. Vi erkendte den, talte om den. Så den i øjnene og enedes om at ville leve på trods af den og for at trodse den. Selvom stigmaet eksisterede og mange forsøgte at lade som om sygdommen slet ikke angik dem, blev der, blandt bøsser, talt, skrevet og bedrevet aktivisme. Der blev oplyst og advaret, og der oprettedes fællesskaber og støttegrupper for hiv-smittede og deres pårørende.

På trods af at mange hiv-smittede bøsser heller ikke fortalte om deres diagnose til deres familie, var de dog ikke uden referencer og i hvert fald tilbudte fællesskaber.

For den heteroseksuelle Camilla er sygdommen lig med en ensom skam og angst for aldrig at blive elsket. Drømmen om kernefamilien var næppe heller de fleste bøssers. Den havde vi givet køb på, da vi sprang ud. For os var det den frie, skamfri seksualitet, som atter belagdes med begrænsninger og skyld.

Omhyggeligt ført dagbog

Camilla Karlslund, har, gennem alle årene, omhyggeligt ført dagbog, men det er også en kurateret virkelighed, hvor det går op for hende, at der er ting, hun ikke ved, folk, hun aldrig har talt med om, hvad der skete dengang og Jens, som hun aldrig har konfronteret. Bogen beskriver Camillas researchrejse tilbage i sin egen historie. Hun opsøger veninder, familiemedlemmer og kolleger, søger i arkiver og journaler og stykker langsomt den fortælling sammen om, hvad der egentlig skete i de kaotiske år efter hendes hiv-diagnose. Sideløbende får vi beretningen om, hvordan hun, trods alt, fandt kærligheden, mistede den igen, opsøger Jens, forlanger fortrydelse uden at det imødekommes, men trods alt finder fred med sig selv og sin skæbne.

Bogen er medrivende skrevet, engagerende, rørende og meget vedkommende. Den sætter nogle nye perspektiver på en historie, vi før har hørt, men som, naturligvis har lige så mange facetter, som der er mennesker, der har været berørt af hiv og aids. Det er også historien om, hvordan skam og deraf følgende fortielse, kommer til at styre en tilværelse, som først bliver fri, da Camilla effektivt smadrer det hiv-skab, hun har placeret sig selv i.