Vejen til bedre støtte for LGBT+ personer i det socialfaglige arbejde

LGBT+ personers trivsel og vilkår i velfærdssystemet er et område, hvor der fortsat er usikkerheder og udfordringer. Undersøgelser peger på, at både socialrådgivere og lærere efterspørger mere viden og bedre redskaber til at inkludere kønsidentitet og seksualitet i deres arbejde.

Socialrådgivere spiller en afgørende rolle i at støtte unge og voksne i sårbare situationer. Men ifølge fagfolk mangler er der ikke tradition og praksis for at inddrage seksualitet og kønsidentitet i det sociale arbejde – medmindre det direkte relaterer som bl.a ved risikoadfærd eller overgreb.

“Det betyder dog ikke, at det ikke kan være meget relevant at inddrage det,” lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening

Problemet er ofte, at socialrådgivere føler sig usikre på, hvordan de bedst håndterer emnet professionelt. Frygten for at sige noget forkert eller træde ved siden af gør, at nogle helt undgår samtalen. Alligevel er der en positiv udvikling i gang:

“Vi ser helt klart en øget vilje til og ønske om at tage disse samtaler. Vi hører fra flere socialrådgivere, at de efterspørger værktøjer, og et bedre praktisk og teoretisk fundament at stå på, til bedst muligt at kunne støtte LGBT+ personer. Det ville være oplagt at undersøge, hvordan sådanne værktøjer kunne erhverves som del af uddannelsen, kurser eller lignende.” Lyder det fra  Dansk Socialrådgiverforening.

Den juridiske barriere

Fagprofessionelle moder dog også en juridisk barriere i deres arbejde. Nemlig Forvaltningsloven (§ 32) som siger

“Den der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver”

Det sætter en grænser for, hvilke oplysninger socialrådgivere må indsamle og der er tvivl om, hvorvidt LGBT+ spørgsmål falder inden for lovens rammer. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening. Dette er også med til at nogen undlader at opsøge dialogen.

Når LGBT+ identitet bliver et tabu i det sociale arbejde, kan det få alvorlige konsekvenser. Borgerne kan gå glip af den støtte, de har brug for, og problemstillinger som kønsdysfori, mobning eller diskrimination kan forblive ubearbejdede. Flere socialrådgivere, især de unge på uddannelsen, efterspørger mere uddannelse og flere redskaber til at navigere i disse samtaler.

Seksualitet og identitet er endnu ikke et obligatorisk fag på uddannelsen af socialrådgivere, men på nogle skoler tilbydes det som valgfag.

LGBT+ i folkeskolen: En opgave for de få

I folkeskolen er seksualundervisning en obligatorisk del af undervisningen. Elever undervises i emner som “Sundhed og trivsel” samt “Køn, krop og seksualitet”, hvor samspillet mellem identitet, normer og samfund skal adresseres.

Men det er ikke alle lærere, der føler sig trygge ved at undervise i emnet.

“Vi ved, at nogle lærere kan synes, at det er svært at arbejde med sex og seksualitet. Der finder skolerne løsninger på lokalt, bl.a. ved fx at have en lærer, der underviser i netop det tema”  siger Regitze Flannov hovedbestyrelsesmedlem og forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

På papiret kan det virke som en løsning, men i praksis kan det betyde, at emnet ofte risikerer at blive marginaliseret. Hvis kun få lærere underviser i LGBT+ emner, risikerer vigtige samtaler at blive fraværende i skolens øvrige undervisning og kultur.

Vejen frem – fra berøringsangst til handlekraft

Både socialrådgivere og lærere spiller en central rolle i at skabe trygge miljøer for alle borgere. Herunder også LGBT+ personer.

Fælles for begge faggrupper er, at de oplever, at de mangler den nødvendige viden og de rette redskaber til at navigere i samtaler om kønsidentitet og seksualitet. Usikkerhed om, hvordan emnet bør håndteres. Men også frygt for at sige noget forkert eller overskride grænser kan føre til, at vigtige samtaler undgås.

Samtidig kan personlige barrierer som blufærdighed og manglende erfaring være en hindring for åben dialog. Der er en tydelig efterspørgsel for mere viden, der kan styrke deres kompetencer på området.

Viljen til forandring er til stede blandt både socialrådgivere og lærere, men en mere målrettet politisk indsats er nødvendig for at sikre, at LGBT+ relaterede emner prioriteres i uddannelserne.