Udsat for chikane og vold på arbejdspladsen
Den 34-årige lesbiske Mie Petersen fra Næstved var i lære som gourmetslagter. Et halvt år inde i sin læretid blev hun kaldt ind til den nye mester. Hvorfor vidste hun ikke. Men han lagde ikke skjul på, hvad han mente om hende, selv om Mie Petersen aldrig før havde mødt ham.
”Han sagde, at han ikke kunne lide kvinder i slagteribranchen, og at han heller ikke kunne lide homoseksuelle i branchen,” husker Mie Petersen tydeligt.
Det fortæller hun om i en podcast i serien Regnbueland, hvor journalisten Bjarne Henrik Lundis sætter fokus på vilkårene for LGBT+ personer i deres hverdags- og arbejdsliv.
De næste to år blev også et sandt helvede for Mie Petersen. Hun blev udsat for forskellige former for chikane og både fysisk og psykisk vold.
”Jeg have stor angst i min krop, når jeg hver morgen mødte på arbejde. Det var som om, at min krop helt krympede sig sammen. Jeg vidste aldrig i hvilke humør, at min chef var. Nogle dage talt han til mig, som om, at vi nærmest var venner, og den næste dag værdigede han mig ikke et blik eller sagde et eneste ord til mig. Det var et sandt helvede at komme igennem. Men jeg ville ikke have, at han skulle vinde over mig,” understreger Mie Petersen.
Lugten i bageriet
Hun gik til sin varehuschef og fortalte vedkommende om de chikanerier og den fysiske og psykiske vold, som hun dagligt blev udsat for af sin chef. Hans kommentar var bare: ”Kan du ikke lide lugten i bageriet, så kan du bare rejse.” Der var ikke nogen som helst hjælp at hente.
Efter to år talte Mie med en af sine veninder, og tilfældigvis var hendes far hos NNF Sjælland & Øerne i Ringsted. Da fagforeningen hørte Mies historie, blev de forfærdede og tilbød med det samme at hjælpe hende. Fagforeningen var parat til at køre en faglig sag mod Mies chef.
Men Mie Petersen var ikke selv parat til det. Hun var nemlig bange for, at det i fremtiden kunne komme til at gå ud over hende, når hun på et tidspunkt skulle søge job. Men hun fortalte sin chef, at hun havde kontakt med NNF, og alene det gjorde, at chefen fra den ene dag til den anden ændrede sig, og han begyndte at behandle hende meget bedre end tidligere.
Gourmetslagter
Mie Petersen arbejder i dag som gourmetslagter på en anden arbejdsplads – et sted, som hun er meget glad for. Men chikanen og den både fysiske og psykiske vold, som hun blev udsat for af sin tidligere arbejdsgiver, sidder stadig i hende. Hun mener, at hvis andre bliver udsat for noget lignende, at det så er vigtigt, at de kontakter deres fagforening for at få hjælp.
”Jeg troede, at jeg var den eneste i verden, der blev udsat for det, som jeg gjorde, og at det var min egen skyld. Men det er det selvfølgelig ikke, ligesom det heller ikke er for andre LGBT+ personer. Man har brug for at have noget allierede, som kan hjælpe en, og det kan ens fagforening,” fortæller 34-årige Mie Petersen, som selv er aktiv NNF-Ungdom.
Hun mener, at det vigtigt, at fagbevægelsen involverer sig stærkt i at hjælpe LGBT+ personer.
”Selv om vi har fået flere rettigheder rent lovgivningsmæssigt som LGBT+ personer, så oplever mange af os stadig diskrimination i hverdagen og på vores arbejdsplads. Og her er det vigtigt, at fagbevægelsen fortæller og viser, at man kan få hjælp hos dem,” understreger fra Mie Petersen.
