Twistet Late-Night Show skaber kløgtige momenter

Væsentligt og meningsfuldt teater præsenteres i Aarhus af Kassandra Produktion i samarbejde med Teater Svalegangen. Forestillingen ’Narrative Scripts’ stiller store spørgsmål, men vil for meget og mangler de afgørende knockouts for at være helt skarp.

Er vi i konstant beredskab? Er vores opmærksomhed blot blevet en vare, som virksomheder, tech-giganter og magtfulde instanser kæmper om og kører os over for at få? Stjæler de vores tid og bevidsthed? Er vi stadig kritiske, eller følger vi bare trop. Hvad er realiteter og hvad er fabrikeret virkeligheder. Lyver vi os til den sandhed vi eller andre helst vil have. Lyver vi for os selv? Lyver vi i kor?

Og hvad med vores egen mening, er den vores egen? Og udfordrer vi den, eller lader vi den kun lyde i et ekkokammer, hvor alle klapper? Spørgsmålene er mange i forestillingen ’Narrative Scripts’ af Kassandra Produktion i samarbejde med Teater Svalegangen og Teater Får302. Dette er blot nogle af dem.

De kalder selv forestillingen for et twistet Late-Night Show om (selv) censur, Cancel culture og kollektiv stammedans. Det er teater, dans og performance.

Maskinrummet for fakta, fiktion og fælles sandheder

Vi bliver budt velkommen og får at vide at vi befinder os i maskinrummet for fakta, fiktion og fælles sandheder. Her bliver narrativer skabt, præcis som man ønsker dem. De udforsker og dykker ned i begreber og gode råd, for at nedbryde dem og netop gå deres egne vegne, og skabe nye To individer, vores værter, såkaldte influencere byder på små sekvenser, hvor i de præsenterer forskellige problemstillinger og prøver at belyse og forklare mekanismerne bag, samt de subjektive narrativer deri. Det sker via monologer, danse-, talk-show-interview-bidder med videre. De udforsker og dykker ned i begreber og gode råd, for at nedbryde dem og netop gå deres egne vegne, og skabe nye.

Det er interessant og relevant. Man bliver fanget ind herved, også skønt retningen til tider bliver lidt uklar for en. De gaber over meget. Og jo det er store overvældende emner som kan gøre en konfus, det er der en pointe i i sig selv, men alligevel kommer det til at virke som om man vil lidt for meget. Hvilke de skriftlige komplekse forklaringer om forestillingen også bevidner om.

Ekkokamre

En af de ting vi bliver præsenteret for er begrebet ekkokamre. At vi kun befinder os med folk, samt i algoritmer der giver os ret og bekræfter vores livsstil og holdninger.

Forestillingen ender lidt selv i et. I hvert fald vil det have klædt den med større kontraster og større modspil til de narrativer der opstilles. Er de Sociale Medier og den digitale verden for eksempel kun skidt for os eller? Der opfordres til at man prøver sin holdninger af og lader sig udfordre. Ud af den sti måtte man gerne have gået mere ned af. Jeg er med på at man ikke giver direkte konkrete svar, at vi selv skal eftertænke, men der er alligevel ret klare undertoner. Man kunne også bare have valgt at gå all- in på aktivismen i stedet og smækket det In Your Face. Uanset hvilken af de to veje man var gået, ville det have givet mere kant til forestillingen.

Man skriver i informationsmaterialet, at det er en forestilling, der går til angreb på flokmentaliteten. De store slag i nyrerne og cirkelspark udebliver dog. Der er ikke meget aggressivitet i det angreb.

Men ramt bliver man trods alt.

Angst og magtesløshed

Takterne og tankerne bag er gode. Det er særdeles velegnet og relevant teater der er blevet skabt. Set-uppet er spændende. Det prikker til os og nuets tendenser. De to skuespillere gør det vel og skifter gnidningsfrit mellem de forskellige elementer i stykket. Deres dans er legene og dragende, de får os til at smile med deres ord og bevægelser, men vigtigst af alt er deres balancegang vel i forhold til det alvorlige, hvor de får os til at lytte. Der er en mærkbar nerve i deres monologer. Man mærker angsten og magtesløsheden. Dette gælder også når “kameraet slukkes”.

Det musikalske lydbillede er en fryd at lytte til og er med til at løfte forestillingen op og er dermed en et særdeles positivt bidrag.

’Narrative Scripts’ giver stof til eftertanke og det er dens styrke. Man måtte gerne have skruet ekstra på knapperne så kontrasterne var større, men det ændre ikke på at det er et tankevækkende afbræk fra hverdagen man får præsenteret, og det er altid rart med lidt perspektiv.

Fire stjerner herfra.

Bag om forestillingen

Forestilling: ‘Narrative Scripts’

Medvirkende: Lisbeth Sonne Andersen, Kasper Daugaard Poulse.

Idé, instruktion, producent: Annika B. Lewis.

Tekster: Henriette Houth, Annika B. Lewis, Anne Hübertz Brekne, samt devised tekst af holdet.

Dramaturg :Anne Hübertz Brekne

Scenografi: Signe Krogh.

Lysdesign Morten Ladefoged.

Videodesign: Jens Mønsted og Signe Krogh.

Musik: Jens Mønsted, Anders Krøyer.

Kostumer og masker: Marianne Meyer, Helene Jensen.

Foto: Jens Peter Engedal.

Produceret af Kassandra Production i samarbejde med Teatret Svalegangen og Teater Får302.