Transpersoners vilkår skal forbedres nu, Helle!

Det er nu regeringen Helle Thorning-Schmidt skal indfri deres løfter til vore trans-søstre og brødre, for de har krav på et værdigt liv.

Af Kaj Erik Andersen

Jeg har i tidens løb skrevet flere blogindlæg, hvor jeg har påpeget, at transpersoners rettigheder trædes unde fode i Danmark, og jeg har argumenteret for, at vi som lgbt’ere ser med utålmodighed på, at der ikke for længst er gjort noget for at give vore trans-søstre og brødre mulighed for at leve et værdigt liv.

Da de nuværende regeringspartierne sad i opposition lovede Det Radikale Venstre, at de ville gøre noget på transområdet, hvis de kom med i regeringen efter folketingsvalget i efteråret 2011. De ville både afskaffe kastraktionskravet og åbne for mulighed for juridisk kønsskifte uden forudgående kastration. De samme løfter lød der fra Socialistisk Folkeparti.

Det er der indtil nu ikke kommet meget ud af, bortset fra, at daværende Sundhedsminister Astrid Krag nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på transområdet, i foråret 2012, efter længerevarende pres fra bl.a. TransPol, der er en gruppe under LGBT Danmark.

Amnesty International har i det seneste år undersøgt transpersoners rettigheder og vilkår i flere europæiske lande og de har lige offentliggjort en helt ny rapport om området. I den forbindelse, er det første gang i fire år, at en international rapport fra Amnesty kritiserer Danmark direkte, denne gang for at diskriminere transpersoner.

Amnesty anslår, at der er omkring 3000 transkønnede i Danmark, som ønsker at opnå kønsskifte, hvor de bl.a. får et cpr-nummer, der passer til deres kønsopfattelse. Årelang psykisk udredning med medfølgende diagnose og tvangskastration er nogle af de krav transkønnede oplever, på Sexologisk Klinik Rigshospitalet. Det er bl.a. denne diskriminerende og krænkende behandling rapporten kritiserer.

Helle Jacobsen fra Amnesty International påpeger, ifølge JydskeVestkysten, at Danmark krænker transkønnede, og at det er på høje tid, politikerne handler:

– Den danske kastrationslovgivning stammer fra 1930’erne og blev oprindeligt brugt til at »kurere« voldtægtsmænd og homoseksuelle ved hjælp af kastration. Det er grotesk, at denne lovgivning ligger til grund for behandling af transkønnede, slår Helle Jacobsen fast.

Enhedslisten stillede jo et beslutningsforslag, i maj 2013, om at få ændret Sundhedsstyrelsens sygdomsliste, så transkønnede ikke fremstår som psykisk afvigende, men forslaget blev nedstemt af den daværende SRSF-regering – sammen med Folketingets øvrige partier – selv om de havde lovet at afskaffe diskriminationen af transpersoner, så snart de fik regeringsmagten. De stemte nej med henvisning til, at Verdenssundhedsorganisationen WHO’s sygdomsliste skal revideres i 2015, den revision ønsker de at afvente før en eventuel ændring af den danske sygdomsliste.

I den forbindelse, er det påfaldende, at Danmark slettede homoseksuelle som psykisk afvigende fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste i 1981, 10 år før WHO slettede homoseksuelle fra deres sygdomsliste.

Nu ser det dog ud til, at der er ved at ske noget, for Amnesty International Danmark, LGBT Danmark, Copenhagen Pride, Transpolitisk Front, Trans-Danmark, TransPol og andre gode folk i lgbt-miljøet lægger lige nu et enormt pres på den nye SR-regering, med krav om, at der meget snart skal ske fremskridt for transpersoner, hvor der endelig bliver gjort op med, at man i Danmark automatisk bliver erklæret psykisk syg, hvis man er født med det forkerte køn, og med at man skal lade sig trangskastrere, for at kunne skrifte kønsidentitet.

Den omtale og det pres, der lægges på de nuværende regeringspartier, hvor selv borgerlige medier har meldt sig på banen, har fået Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, til at love, at de meget snart fremsætter et lovforslag, hvor de fjerner kravet om, at transkønnede skal kastreres i forbindelse med kønsskiftet. Et forslag der bakkes op af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er som sædvanligt imod, mens Venstre ikke har besluttet sig for, hvad de skal mene.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Helle Thorning-Schmidts regeringsprojekt har skuffet mange af de vælgere og bevægelser, der havde håbet, at der ville blive ført en ny og progressiv politik, efter ti års ørkenvandring med Venstre og Det Konservative Folkeparti ved magten, hvor Dansk Folkeparti havde afgørende indflydelse.

Den borgerlige politik SRSF-regeringen har stået for, har jo også ført til, at Socialistisk Folkeparti er trådt ud af regeringen.

Derfor diskuteres der på venstrefløjen, om man vedvarende skal bakke op om Thorning, Corydons og Vestagers politiske projekt, som er meget svært at skælme fra den forrige, borgerlige regerings ulighedsskabende politik.

Som bøsser og lesbiske må de dog indrømme, at netop vore forhold er blevet forbedret væsentligt, i den tid SRSF har dannet regering. Det ville aldrig være sket, under et VKO flertalsstyre. Derfor er det afgørende, at der sker noget nu, for vore venner med transidentitet. Og det skal gå stærkt, for Helle Thorning og Co. har kvajet sig så meget, at de får svært ved at bliv valgt til en ny regeringsperiode, efter det valg der kommer, senest om halvandet år.

Jeg er selv skuffet over den politik, den såkaldt røde regering har hældt ud over den del af befolkningen, de burde stå side om side med. Selv om jeg ikke havde så store forventninger, som S, R og SF-vælgerne.

Alligevel hører jeg ikke til blandt dem, på venstrefløjen, der mener, at Enhedslisten aktivt skal vælte den reducerede SR-regering. Det skyldes ikke kun, at lgbt-politikken ville lidet en krank skæbne med VKO ved roret, men det skyldes også, at det alt andet lige, ville bliver et mareridt hvis Lars Løkke Rasmussen igen kommer til at sidde på statsministerposten.

Konklusionen på dette blogindlæg er, at der skal gøres noget for, at vore trans-søstre og brødre får mulighed for at leve et værdigt liv. Det kan kun gå for langsomt. Det skal være NU!