KULTUR

Vinderen er: Amnesty International #SygtSystem

Amnesty International fik aktivistprisen.
Foto: Pilu Ottosen

Vinderen af Aktivistprisen ved årets Danish Rainbow Awards – AXGIL 2017 er Amnesty International #SygtSystem.

I Cirkusbygningen er årets Danish Rainbow Awards – AXGIL i fuld gang, og spændingen omkring de forskellige priser er ved at blive udløst.

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre Tommy Petersen har netop overrakt Aktivistprisen. Tommy Petersen vandt selv prisen i 2016.

I indstillingen begrunder arrangørerne nomineringen af Amnesty International #SygtSystem med følgende ord:

”Amnesty International er nomineret for deres omfattende kampagne, #sygtsystem, som gennem 2016 har protesteret mod årelange udredningsforløb og andre krænkelser af transkønnede i det danske sundhedssystem. Kampagnen har været med til at skubbe holdninger blandt danske politikere, og 1. januar 2017 fjerner Danmark transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme.”

Café Sappho og Michael Aslanes var ligeledes indstillet til Aktivistprisen.