Toilet dramatik giver tankespind i fuld rotation.

25. maj 2025 Michael Kristen Kristensen // han/hans // out&about

Stærk ny dramatik på Aarhus Teater giver dig et direkte indblik i en ordentlig gang tankemylder. Skal man eller skal man ikke sætte et barn i verden, med alle de ting, der er at skulle leve op til, ikke mindst over for sig selv.

Er der en eller to klare blå streger. Mange har stået og utålmodigt ventet på et svar, der potentielt kan vende op og ned på alt. Skal jeg have et barn eller ej?

Forestillingen ’Clear Blue’ på Aarhus Teater, der deler navn med et graviditetstest-mærke, er gribende og vedkommende teater. Det er gennemstrømning af scenarier og billeder hos en kvinde, der sidder på et toilet på en bar, og venter på svar fra en graviditetstest. Tre minutter er i princippet det forestillingen varer. Tre minutter, hvor hele hendes liv kan blive vendt på hovedet. Det er beslutningen over alle andre beslutninger. Børn eller ikke børn. Vil man eller vil man ikke. Er det ens eget ønske og behov, eller er det andres. Vil man blive holdt tilbage og er det slut med det frie liv. Hvad med alle forventningerne til en og ikke mindst til, hvordan barnet skal være. For ikke at glemme alle sagte, samt usagte normer i samfundet. To be, or not to be – a mother. Et tankespind i fuld rotation.

Relaterbare forventninger og tvivl

Forestillingen har meget det blive mor som omdrejningspunkt. Som homoseksuel mand, må jeg bare sige, at forventningerne om, at man også skal blive far, i den grad også er tilstede fra omverdenen til manden. Et utal af gange har spørgsmålet lydt: Jamen, hvad gør du så i forhold til at få børn?

Forventningen om, at man skal have børn og at man gerne vil. Du vil mangle noget. Du vil ikke opleve ægte lykke.

Og tankerne, forventningerne og normerne er mange. Uanset seksualitet er vejen ikke let. Kan man overskue alle scenarierne og ikke mindst alt det lavpraktiske?

Et tankespind i fuld rotation.

Når vi træder ind i rummet på Studioscenen sidder Mette Døssing som kvinden i start trediverne på toilet midt i rummet. Hun har haft et one-night stand med en lidt yngre mand spillet af Emil Busk Jensen. Nu frygter hun at hun er blevet gravid. Derfor har hun taget en graviditetstest. Udenfor scenerummet og toiletdøren står den mandlige part og forsøger så ihærdigt at hjælpe og at være tilstede. Vi bliver præsenteret for fragmenteret bidder af alt det, der går igennem kvinden lige der i øjeblikket. Scenarierne udspiller sig for os. Det er ikke filtreret eller poleret. Det stritter i mange retninger. Det er følelsesudbrud fra hele paletten. Fra den lyserøde sky til katastrofetanker. Livet i det små via, hvordan med hverdagen og i det store via, hvad med klimaforandringerne. Der er tvivl, magtesløshed og håb i en pærevælling. Det er fængende og dejligt uperfekt. Et tankespind i fuld rotation.

Er det så bare et stort rod? Nej, det er stramt styret og skarpt spillet. Og selv med barnet, der ikke er født som teenager, der brokker sig over og argumentere imod at at være og blive født, så virker det hele troværdigt og nærværende i en helt usædvanlig grad. Det rykker noget ved en. Det bliver dybsindigt selv i det banale. Mange vil uden tvivl føle sig set og hørt, på tværs af køn og seksualitet.

Et intimt rum

Teatersalen kan kun rumme omkring fyrre publikummer. Man sidder rundt i en firkant, hvor spillet foregår på et klinkebelagt repos i midten, men også rundt om og iblandt publikum. Så det er en intim omgang.

Der vækkes altid en nysgerrighed i en, når man ved, at man skal se en ny forestilling på Aarhus Teaters Studioscene. Det er ikke kun unge talenter i det kreative team, der får lov til at vise sig frem og eksperimentere der. Det er i sig selv en fornøjelse at opleve og følge. Man er altid spændt på, hvad der bydes ind. Men man ved heller aldrig hvilket rum, der møder en. Det forvandles og udnyttes konstant på nye og gennemførte måder. Altid med teatrets værksteder, der går all in på det kreative teams ideer og udfører dem særdeles vellignende. Man mærker altid den store faglighed og håndværket, og det er altid en fryd at opleve. De er i den grad den solide rygrad der gør at de mange forskellige forvaltninger af rummet lykkedes gang på gang.

Intensiteten sitre

Forestillingen rummer også en stor underfundighed og humor. Latteren runge af flere omgange. Ikke mindst når det absurde bliver udstillet.

Skuespillerne viser bragende godt skuespil og de vælter en omkuld med deres samspil. Intensiteten sitrer. Lig teksten er det hele med overskud, skarpt og direkte.

Carolin Oredsson har iscenesat med en helt særlig nærværende nerve, med kant, præcist og vel dirigeret, fyldt med nuancer.

Det er vidunderligt når nyt dansk dramatik viser sig så standhaftig frem som her. Sonja Ferdinand træder mere og mere i karakter, og er uden tvivl en, der kommer til at præge dansk teater i fremtiden. Hold øje med hende og kom afsted for se hendes stykker. Hun har allerede bevist, at det er værd at gå efter.

Du kan starte med en tur på Aarhus Teater i nuet, men du skal skynde dig, for der er kun få pladser per forestillingen.

Fem klare blå striber, jeg mener regnbuestjerner herfra.