KULTUR

Tag med til 1920´ernes Berlin

Foto: Ulla-Munch-Petersen.

Udstillingen Det kolde øje – Tyskland i 1920’erne kan netop nu opleves på Louisiana. Udstillingen viser billeder fra 1920´ernes Berlin også med fokus på homoseksuelle, transpersoner og det dekadente forlystelsesliv på natklubberne i datidens Berlin.

Foto og tekst Ulla Munch-Petersen

Louisianas store efterårsudstilling, Det kolde øje – Tyskland i 1920’erne, omfatter godt 600 værker og dokumenter af 90 kunstnere. Den blander maleri, foto, arkitektur, design, film og musik.

Årets vigtigste og vildeste kunstudstilling viser de gyldne og brølende 1920’eres kulturelle eksplosioner og nybrud i Tyskland. Der er ufattelig mange ligheder til vores egne 2020’ere.

Foto: Ulla Munch-Petersen
Foto: Ulla Munch-Petersen

Krisetid og dekadence

Efter Første Verdenskrig oplever det tyske samfund år med dyb fattigdom, arbejdsløshed og stor politisk uro. Men midt i krisen ses også en opblomstring af demokratiet og en stærk frihedskultur, hvor det dekadente indtager hovedrollen.

Livet i storbyen, den moderne, funktionalistiske arkitektur, industrialiseringen og de tekniske landvindinger er udbredte motiver for periodens kunstnere, men også tidens brusende forlystelsesliv. På natklubber i Berlin, opstår der en betydningsfuld subkultur blandt transpersoner og homoseksuelle, som politiet ser gennem fingre med.

Sideløbende ses socialkritiske skildringer af arbejderklassens svære levevilkår, kvindernes nye rolle og overklassens dekadente livsstil.

Udstilling kan ses frem til 19. februar 2023.

Billetter og åbningstider på Louisiana finder du her.

Læs også: Til bal hos Dronningen