Fra New Yorks fortov til Louisianas hvide vægge – Basquiat er landet

Foto: Ulla Munch-Petersen
Frem til 17. maj viser Louisiana en storstilet udstilling med den amerikanske kunstner Jean-Michel Basquiat under titlen “Headstrong – Basquiat on Paper”. En udstilling, der fokuserer på Basquiats fascination af det menneskelige hoved og viser mange værker, som han i sin levetid holdt for sig selv – ofte gemt under sin seng eller liggende på gulvet i sit atelier.
Headstrong på Louisiana er centreret om værker på papir lavet mellem 1981 og 1983 – en periode, der betragtes som Basquiats mest produktive og eksperimenterende.
Meget tyder på, at hovederne på papir var et mere privat anliggende for Basquiat, og de forblev ukendte i hans levetid. Værkerne står i modsætning til de ekspansive malerier og collager han ellers var kendt for. Det er, som om verden udenom fortoner sig i værkerne på papir, for her er ingen symboler, ingen skrift og ingen historiske referencer, der ellers ses overalt i hans kunst.

Foto: Ulla Munch-Petersen
New Yorks kreative cirkel
Jean-Michel Basquiat brød igennem i 1981 i et brag af hoveder, kroppe og symboler, og han var den første sorte amerikanske kunstner, der opnåede kunstverdenens og pressens fulde opmærksomhed.
I 1980´erne var han med i den yderst kreative cirkel i New York. Der også talte pop-art kongen Andy Warhol, fotografen Robert Mapplethorpe og graffiti kunsteren Keith Haring.
Basquiat var nærmest uadskillelig med Andy Warhol, der nærmest var en slags mentor og faderfigur for den unge kunstner.
Deres samarbejde resulterede i berømte fællesmalerier, hvor de to venner bogstavelig kæmpede på lærredet.
Selvom udstillingen på Louisiana fokuserer på Basquiats værker på papir, er det umuligt at forstå dem uden at kende til hans liv i New York. Her gav hans venskab med Warhol ham adgang til den øverste hylde i kunstverdenen.
Her mødte han også den kendte fotograf Robert Mapplethorpe. Han fotograferede både Warhol og Basquiat og var en central figur i den samme subkultur af kunst. Basquiat blev også venner med Keith Haring. Deres venskab var præget af dyb gensidig respekt, men også en sund rivalisering. De to bevægede sig begge i det rå miljø omkring School of Visual Arts og natklubben Club 57. Her forsøgte de begge at navigere i en kunstverden, der i starten så ned på deres baggrund i graffiti.
En ære slutter
Da Basquiats nære ven, Michael Stewart, døde efter en voldsom anholdelse af politiet i 1983, malede Basquiat det berømte værk Defacement. Keith Haring var så berørt af både hændelsen og Basquiats reaktion, at han måtte eje maleriet og havde det hængende over sin seng indtil sin egen død. Det viser, hvor tæt de to kunstnere følelsesmæssigt var forbundet. Haring døde som 31-årig i 1990 af komplikationer relateret til aids. Året før var også Robert Mapplethorpe af komplikationer relateret til aids. Basguiat døde selv som 27- årig i 1988 af en utilsigtet overdosis heroin i sit kunststudio i New York.
De fire store kunstnere døde med med tre års mellemrum. Det markerede slutningen på en helt særlig æra i New York. Andy Warhol døde i 1987 af et pludseligt hjertestop.
Udstillingen Basquiat – Headstrong på Louisiana løber frem til 17. maj 2026.
