Stærk historisk roman
Bøger: Hvis du er til historiske romaner, så rammer Louise Coldings roman “Den stærkeste” plet.
Bogen er nummer to i Johannastad-trilogien, og fortæller om et Sverige, som ligger øde hen efter pestens indtog. Vi er et par år efter, at hele byer er blevet udryddet af den sorte død. Her fortæller Colding yderst indlevende om livet i Johannastad for knap 900 år siden og om de enorme efterdønningerne efter pesten, der nu har sluppet sit dødbringende livtag.
Johannastad bliver givet som pris
I “Den stærkeste” følger vi Sigun, der bor i Johannastad. En by der styres af Anna og Johan. Sideløbende følger vi Ridder Villads, som bliver rekrutteret til kongens hær. Her havner han i et blodigt opgør, som udmunder i at han slår en mand ihjel. Kongen skåner Villads liv, men beordre ham til at opsøge den dræbte mands søster , Sigun, og forsørge hende gennem ægteskab. af kongen får Johannastad som pris for sit heltemod, og efter kongens ønske skal gifte sig med Sigun for at forsørge hende. Alt dette ved Sigun intet om, da hun lader sig betage af den slotte ridder, der netop er kommet til byen.
Hemmeligheder
Selvfølgelig giver det et misk-mask af forviklinger, at Ridder Villads har en hemmelig dagsorden. Samtidig viser det sig, at Villads er en af Johans forsvundne brødre. Det bliver ikke lettere da Villads bliver hovedkulds forelskelse i den dame, som han er pålagt, af kongen, at gifte sig med.
Griber historieinteresserede om begge hænder
Er du en lille smule historieinteresseret, vil du elske denne bog. Personligt slugte jeg den på en dag, da jeg hele tiden bare måtte vide, hvad der nu ville ske. Derfor vil jeg uden tvivl anbefale denne bog og serie til alle, som har lyst til en god læseoplevelse på ferien.
Louise Colding kan noget med ordene, som gør man hele tiden er nysgerrig for udviklingen.
De små detaljer
Historien foregår i starten af 1350’ernes Sverige. Der er ingen tvivl om, at historiens udvikling har betydning for, hvordan Louise Colding skriver sine bøger. Ingenting virker helt tilfældigt, og hver eneste lille detalje virker yderst gennemtænkt. Kun tiden kan vise om alting bliver brugt i seriens videre fortælling, men mon ikke der skal findes en ekstra bror, og at kongens familie får en betydning i fremtidige bøger.
Selvom dette er bind to, kan man sagtens læse bogen uden at have læst første bind.
“Den stærkeste” af Louise Colding ude nu på forlaget Falco.
Læs også: I nødstilfælde ring til…