ANMELDELSER

I nødstilfælde ring til…

Bøger: Hvem står som din nærkontakt i din telefon? Eller hvem står som din personlige kontakt på dit arbejde? Og hvem skal kontaktes i en alvorlig situation? Det er omdrejningspunktet i Poorna Bells “I nødstilfaælde”.

“I nødstilfælde” møder vi den 36 årige Beryl Kumar (kaldet Bel), som falder ned i en ølkælder, og vågner op på hospitalet med sin ekskæreste ved fodenden. Ikke ligefrem en ønsket situation, og slet ikke når ekskæresten er en overlegen og nedladende mand. Dog står han stadig som hendes kontakt i nødstilfælde, og derfor er han kommet.

Jeg faldt ned i et hul, og hva’ så?

Hun har det okay, så ekskæresten skal ud, og hun skal hjem. Hun tager alene hjem uden at fortælle hverken familie eller venner om ulykken. Hun smider sig i sofaen og pludselig går det op for hende; hun ved ikke, hvem hun skal spørge om at være hos hende. Det er jo nok også ligegyldigt, når nu hun ikke fejler noget.

Har jeg lyst til at leve alene?

Efter Bel’s ulykke begynder hun at sætte spørgsmålstegn ved livet, og overvejer, om der er ting som kan ændres. Hendes første ændring er at skrive til en gammel skoleveninde, og pludselig bliver hun en del af den gamle venindes liv, og dennes bryllupsforberedelserne.

Er du overrasket over at jeg er lesbisk?

Det viser sig at Bels veninde skal giftes med sin kvindelige kæreste. Bel synes selv, det giver god mening. Men desværre har alle ikke haft det helt så nemt ved at acceptere, at veninden er lesbisk. Så det viser sig hurtigt, at Bel og veninde begge har brug for hinanden

Verden set fra en 36 årig

Bogen fortsætter med at udvikle sig, og vi møder både idioter på jobbet, skilsmisser og nye venskaber, men det er nemt at følge med. Vi følger Bel hele vejen, med overvejelser, følelser og skænderier, hvilket gør historien rørende og sjov. Det er skønt at opleve en bog, hvor vi følger en helt normal hverdag hos en kvinde midt i 30’erne.

Alle kan have brug for terapi

Flere gange bliver der snakket om, at alle kan have brug for terapi. Terapien kan handle om at være ensom eller frygte eller bare, hvorfor man er ked af det. Vi har et udgangspunkt, men nogle gange skal vi have hjælp for at komme videre. Alt det bruger Bel tid på at spekulere over.

Det perfekte liv behøver ikke være som alle andres

Bogen giver ofte anledning til smil, både af hovedpersonen, men i den grad lige så meget af én selv. Vi stiler mod et perfekt liv, men hvad er det. Hvad koster det at opnå, det vi tror er det perfekte liv. For hovedpersonen betyder det perfekte liv, at hun ikke har en kontakt i nødstilfælde, som hun gider se.

“I nødstilfælde” af Poorna Bell ude nu på Falco.

Læs også: Kronos specielle drømme