SAMFUND

Søren Pape Poulsen: ”Vi er rigtig godt stillet i Danmark”

Søren Pape Poulsen.
Foto: Andreas Houmann

Bortset fra hadforbrydelser har LGBT-miljøet det overordnet set godt i Danmark. Det mener den konservative partileder, Søren Pape Poulsen.

2014 blev Søren Pape Poulsen leder af Det Konservative Folkeparti og forlod posten som borgmester i Viborg. Historisk set har de Konservative stemt imod langt de fleste love om at give homoseksuelle samme rettigheder som heteroseksuelle. I afstemningen om homoseksuelle ægteskaber i 2012 var partiets folketingsgruppe dog delt.

Efter Søren Pape Poulsen blev partileder, sprang han ud som homoseksuelover for offentligheden i et interview med Fyens Stiftstidende.

– Da du sprang ud i offentligheden, sagde du, at det var imod din egen vilje. Hvordan det?

“Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal tvinges ud. Og det var det, der skete: Vores pressetjeneste blev kontaktet af journalister, der sagde, at hvis ikke jeg gjorde det, ville de skrive historien alligevel. Derfor gav jeg et interview med Elisabet Svane fra Fyens Stiftstidende, hvor det at jeg er homoseksuel blot var en del af artiklen.”

– Var du tilfreds med den måde, hun tacklede dit udspring på i artiklen?

“Jeg synes, hendes interview var utro- lig godt. Min omgangskreds vidste det godt i forvejen, og jeg har ikke et pro- blem med min seksualitet. Men jeg er ikke aktivist på det her område, og jeg har ikke haft behov for at skulle fortælle det vidt og bredt.”

– Har du fået nogle tilbagemeldinger efterfølgende?

“Ja, jeg har fået rigtig mange henven- delser, især i begyndelsen efter det kom frem. Det var lidt sjovt, for nogle spurgte, om vi så ikke skulle mødes. Men det, der har gjort mest indtryk på mig, var en ung mand på 18 år fra det midtjyske, der skrev til mig, at det godt kunne være, at jeg synes, det var træls, at det skulle flashes på den måde. Men for ham var det vigtigt, at der var sådan nogle som mig, der stod frem. Det satte meget i perspektiv for mig. Jeg synes stadigvæk ikke, at det burde være så interessant, men jeg kan godt se, at du som offentlig person kan gøre noget godt for andre ved at sige, at vi jo bare er helt almindelige mennesker – og at du også som helt almindelig menneske kan tage modet og sige, hvem du er. Det skal du ikke være bange for.”

– Historisk har de Konservative stemt imod de fleste love om LGBT-rettigheder. Hvad fik dig til at vælge det parti?

“Det der er jeg ikke helt enig i, for vi stemte forskelligt i afstemningen om kirkelig vielse. Alle var sådan set positivt indstillet og ville gerne stemme for, men nogle synes ikke, det skulle være samme ritual. Og hvorfor kunne der egentlig ikke være to forskellige ritualer? Det er jo to forskellige ting. Man kan ikke stå og sige, at man er skabt som mand og kvinde, når det er to mænd eller to kvinder, der skal giftes.”

– Adoptionsloven har nu eksisteret i snart fem år, uden det er sket. Viser det ikke, at I tog fejl?

“Jo, og det er jo kun glædeligt. Men jeg synes faktisk, det er meget ordentligt og ædelt, at man lytter til sådanne advarsler. Der er mange børn, som kommer hertil og får et godt liv. Skulle vi nægte dem det, fordi vi stod fast på, at to af samme køn skulle kunne adoptere?”

– I var også imod loven, som giver transkønnede ret til juridisk kønsskifte. Hvorfor det?

“Jeg vil godt understrege, at det ikke handler om modstand imod transpersoner. Det handler om en holdning om, at det er lidt for nemt at skifte personnummer. Hvad så hvis du får lov til at skifte juridisk køn, men du ikke efterfølgende får lov til at foretage det egentligekønsskifte? Det er jo ikke godt for nogen mennesker.”

 

Læs også: Politikere i Copenhagen Pride paraden 2015

Se også: Pape springer ud – i politisk selvmodsigelse