LGBTer i Danmark: Jeg forelsker mig i personen, ikke kønnet

Vi sidder på Froggy’s Café i Odense, hvor Mira Kromann bestiller en ekotiskfrugt-smoothie i hyggelige rammer, men det er bestemt ikke gode minder Mira fortæller om fra et cafébesøg tidligere i hendes liv, da hun boede I København.

Mira Kromann er 26 år, fysioterapistuderende i Odense, arbejder som danseinstruktør og har sit eget kompagni, som kunstnerisk leder.

– Hvad går du og laver for tiden?

Jeg har travlt med at være koregraf på forestillingen frigørelse.

Forestilling er 20 min lang og handler om 5 kvinders kamp for frigørelse i det homogene samfund. Alle har mulighed for at komme og se det i gadebilledet i Odense, fordi min drøm bl.a. er at vise folk, som måske ikke får set så meget dans, hvad dans kan være og ikke mindst give. Der er fem forskellige karakterer “en hippie, en med goth-stilen, karrierekvinden, “party-girl-stilen” og den lesbiske. De skal finde ud af, hvem de er, de går fra at være grå og homogene til at finde deres egen stil og individ.

Der hvor jeg arbejder normalt hedder City Ballet, hvor jeg er instruktør tre gange om ugen for børn og unge.

– Hvordan har folk taget det, at du er biseksuel?

Især kvinderne har svært ved at forholde sig til, at man kan væge til begge køn. De tror, man lever i en gråzone, hvor man har svært ved at tage en beslutning. At det er overgangen ind til man indrømmer det. Hun tror godt, det kan være sværere at være biseksuel end lesbisk fordi, folk gerne vil putte folk i kasser og ikke helt kan finde ud af gråzonen. Når Mira har været single, har hendes veninder spurgt, hvilket køn hun mest søgte efter, og det har været svært for nogen at forstå, at hun jo egentlig var åben for begge dele. En veninde udbrød på et tidspunkt: “Gud, du ligner slet ikke sådan én!”, hvor hun undrede sig lidt, for hvordan ser en biseksuel da ud? Det blev dog sagt i en god mening.

Min familie har taget det fint. De tænkte, at det nok var en fase, da jeg fik min første kvinde kæreste på efterskolen, men det har ikke gjort en forskel for dem. Jeg har det sådan, at jeg bliver forelsket i personen, hvor kønnet ikke har været afgørende. Min mand har accepteret det fuldt ud.

Hun kan godt forstå, at der er nogen, som er skeptiske over for, at man er biseksuel, da de føler, de har flere konkurrenter, da man kan score begge køn. Mira oplever, at der er flere straight fyre med selvtillid i orden, som hun møder i byen, der gerne vil have en trekant med hende. På den måde tror hun måske også, det er lettere at være biseksuel kvinde end biseksuel mand, da fyrene accepterer det i højere grad.

Miras og hendes mands mandlige venner synes, det er sejt, at hun er til begge køn. Miras mand tager det også helt afslappet. “Det handler om at være sikre på dem anden, og vi er ærlige fra hinanden fra starten”, fortæller Mira. Han kan godt sige til hende, hvis han ser en pige på arbejdet, der så vildt godt ud, uden hun bliver jaloux. Hun siger, det er sjovt, at de deler det med hinanden. Hun kysser også en pige i byen, hvis hun får lyst til det, og det er kæresten indforstået med.

– Hvad har været skælsættende begivenhed i dit liv?

Jeg gennemførte en danseuddannelse, og jeg havde ambitioner om at danse på professionelt plan. Men så en dag, hvor en veninde og jeg skulle på café en aften, valgte vi ikke den rigtige café. De havde lukket, men døren var ikke låst, og jeg gik et par skridt indenfor, faldt jeg ned i deres kælder, da de ikke havde lukket kælderlemmen dertil. Min ankel blev knust, brækket underbenet og fik skubbet til alle nerver. Siden er hun blevet opereret fire gange. Held i uheld ramte hun ikke trappen under styrtet, for så er hun overbevist om, at hun ville have brækket ryggen og sidde i kørestol den dag i dag.

En dag hvor hun var til danseforestilling, og havde danset en hel dag, havde hun pludselig store smerter og måtte hvile sig. Instruktøren sagde, at enten rejste hun sig ellers skulle hun forlader scenen. Det var afslutningen på danseuddannelsen, som hun havde kæmpet sig igennem, så hun ville ikke give op så tæt på målet. Hun dansede videre – det viste sig, at en skrue var brækket, som havde medført smerterne.

En læge sagde, at hvis hun ville kunne gå normalt på anken resten af livet, skulle hun stoppe med at danse professionelt. Det var en øjenåbner for, at hun blev nødt til at ændre karriereplaner. Derfor er hun instruktør i dag og prøver at bruge sin passion for dans og musik gennem den vej.

– Hvem er dine idoler?

Jeg er vild med Martha Graham, som er et stort ikon inden for moderne dans, en fascinerende kvinde, jeg er inspireret af. Men jeg vil også nævne mine elever, da jeg synes de er så modige at komme til dans og udfordre dem selv både fysisk og psykisk og kaste sig ud i alle de ting, jeg finder på.

Ellers ser jeg meget op til min mand, som er min bedste ven og elsker. Han er fantastisk. Vi er meget forskellige og meget ens. Han er meget naturvidenskabelig, og jeg er mere kunstnerisk hippe, siger hun og griner. Han forstå ikke rigtig dans, men han spiller i rockband. Vi har faktisk mødt hinanden gennem musikken, og vi nyder at tage til kulturelle aktiviteter sammen.

De lever meget af vores hverdag hver for sig, men Mira siger, at det er heldigt, at de begge to er så aktive, da han foruden sit arbejde dyrker en del sport. De er ved at renovere et hus, som er et stort projekt. Hun ser frem til en fremtid sammen i det nye hus.