SLM – København (1974)

SLM (Scandinavian Leather Men) – København blev stiftet i 1974. Ideen til stiftelse af SLM var opstået i Charlottenlund Skov, som i starten af 1970erne, var det eneste mødested for læderfyre i København og her mødtes lædermændene i de lune sommernætter.

1970’erne

I starten af 1970erne var det svært af være læderbøsse, selv i bøssemiljøet i København, hvor mange følte at der blev peget fingre af dem.

Alternativerne til SLM’s egen klub var bl.a. Cosy Bar med røde plys gardiner, Cafe Intime med deres landlige kobbertøj på væggene og pianisten Oda der reciterede Liva Weel, det første Can Can i Larsbjørnsstræde, hvor damefrisører og blomsterbindere følte de virkeligt var kommet ind i et råt miljø eller Masken med en gammeldags jukeboks og en ret hjertelig stemning, men disse lå milelangt fra det miljø som SLM’s medlemmer følte de passede ind i.
Dresscoden var til megen diskussion, et forslag fra sekretæren om at det skulle være obligatorisk at bære mindst læderjakke for at blive medlem af klubben blev drøftet. Da enighed ikke kunne opnås blev det til at cowboytøj var tilstrækkeligt, men medlemmerne skulle opfordres til at anskaffe sig lædertøj.

På generalforsamlingen i 1975 blev der i vedtægternes §3 omkring medlemmernes påklædning, indført et fast krav om, at påklædningen skulle være læder, uniform, gummi eller cowboytøj, hvilket tidligere blot havde været en henstilling fra formanden.

I 1975 fik SLM deres logo: SLM og kant i hvid, København i rødt på sort baggrund.

Til generalforsamlingen i 1978 var spørgsmål om, at piger skulle have adgang til SLM til heftig debat, der var klart imødekommenhed overfor piger der ønsker adgang i SLM, men debatten udviklede sig til at dreje sig om en bestemt pige Anette J., men det blev først på generalforsamlingen i 1979 man ville tage stilling til spørgsmålet. På generalforsamlingen i 1979 kom sindene i kog, da man diskuterede piger i klubben, og det det blev da også til, at piger ikke bare blev udelukket fra at være medlem af klubben, men de blev også helt forment adgang.

1990’erne

I 1992, hvor det var 18 år siden SLM blev stiftet, var minoritetsgrupperne kommet mere frem i lyset. Bøsser og lesbiske foreninger trådte stadig mere og mere åbenlyst frem, det gjaldt også for læderfyrene, og det blev mere og mere accepteret at være medlem af en læderklub. Der var ikke længere den tys, tys om ens medlemskab af SLM. Dette skyldes ikke bar tiden, men også at klubbens medlemmer, var blevet meget mere beviste om hvad de stod for og hvad de ville.

I 1995, kort tid efter at dønningerne om LBL’s brug af de offentlige midler til Aids arbejdet, til at styre likviditeten i Pan Clubberne havde lagt sig, så måtte bestyrelsen i SLM erkende at der også have været problemer med økonomien i SLM, hvor klubbens kasserer gennem fem år, havde indrømmet overfor bestyrelsen, at han havde begået underslæb på 156.000 i klubbens kasse. Det var dog ikke første gang der havde været problemer med, at et medlem af bestyrelsen havde lånt af kassen, dette var også sket tilbage i 1981.

SLM København er i dag en af Danmarks største interesseorganisationer i LGBT-miljøet og i forhold til de foreninger der har en mere politisk profil, så har SLM København været fast besluttet på at bekæmpe en hver politisering af foreningen.

Det var derfor også med stor betænkelighed at man lavede en tilføjelse i vedtægterne der tog afstand til de højreradikale kræfter, som enkelte af broderklubberne i udlandet havde måttet bruge mange kræfter på ikke at blive forvekslet med – for tager man afstand til én politisk side, hvilke andre går man så stilletidende ind for?

Foreningens formænd og præsidenter

Klubbens første formand Jørgen A. er nok den der mest fortjener betegnelsen som klubbens reelle stifter, han døde allerede efter mindre end 3 års formandskab i 1976. Jørgen A. var en god kammerat, der var afholdt af mange.

Af andre formænd/præsidenter der har gjort sig bemærket i klubben kan nævnes:
Holger H., han var formand og præsident i samlet 14 år, derudover sad han i mange år i bestyrelsen. Holger var en stor og statelig mand. Total sadist. Røg masser af kun cubanske cigarer og boede en kæmpe lejlighed lige bag Det Kongelige Teater. Han arbejdede i kuffertafdelingen i Illum.

Benn L. blev valgt ind i bestyrelsen i 1982, han var ligesom Holger H. af typen, der blev afholdt af alle og kunne lægge sig imellem fløjene, når der var strid. Samtidig var han et særdeles nyttigt bestyrelsesmedlem, der med sikker hånd kunne styre den madlavning, der hørte med til Schacksgade­festerne. Selv de hårdeste lædermænd bed til bolle, når han bagte æbleskiver til klubbens julefest.

Henrik Da. gik af som præsident midt i 1996 fordi det var under ham at det blev afsløret, at den daværende kasserer havde svindlet for flere hundredetusinde kroner gennem årene.

Hans J. der sammen med det nyvalgte bestyrelsesmedlem Holger K. i 1996 påtog sig ansvaret for at få ryddet op og sat klubben på skinner igen, da både økonomi og tillid havde nået et lavpunkt som følge af skandalen frem til oktober 1995, hvor en kasserer tilstod underslæb for 156.000 kr. Men da Hans J. senere som præsident egenhændigt eftergav den tidligere kasserer gælden, uden at spørge den øvrige bestyrelse, førte dette til en masse ballade i klubben. Hans J. har aldrig indfundet sig i klubben siden.

SLM formænd
• 1974-1976 Jørgen A.
• 1976 Jens K. – Han trækker sig på grund af studier i Holland i efteråret og Holger H. bliver konstitueret formand.
• 1977-1980 Holger H.
• 1980-1982 Henrik Da.
• 1982-1983 Benn L.
• 1983-1988 Holger H.

SLM Præsidenter
• 1988-1994 Holger H.
• 1994-1996 Henrik Da. Han trækker sig på grund af kassererens underslæb midt i 1996 og Lasse W. tager over.
• 1996-1997 Lasse W.
• 1997-1999 Hans J.
• 1999-2003 Anders L
• 2003-2006 Bo Karl D.
• 2006-2012 Henrik K.
• 2012-2013 Henrik De.
• 2013-2017 Lars C. Ø.
• 2017-2019 Poul H.
• 2019-Nu    Jesper S.

Klublokalerne

SLM’s første klublokaler lå i Schacksgade 9, kld., København – tæt ved Ørstedsparken. Lokalerne fungerede den gang som massageklinikken ”Man to Man”, men ejeren lod i starten SLM holde møde i lokalerne hver torsdag.

I sommeren 1975 meddeler ejeren af massageklinikken ”Man to man” at de overvejer at ophøre aktiviteterne pr. 1/11-75 og ønsker at overdrage lokalerne til SLM, den månedlige husleje i 1975 udgjorde 318,36 kroner.

I 1976 overtog SLM så lokalerne og med masser af sort maling blev lokalerne hurtigt omdannet til SLM’s første klublokale og lejemålet i den officielt sanerings dømte ejendom kom til at vare i næsten 20 år.

Lokalerne i Schacksgade var så små at når de første 30 var mødt, så føltes lokalerne fyldt. I baren kunne man kun købe lyse øl og sodavand, da det ville medføre store ændringer i klublokalerne, hvis man skulle søge en bevilling til salg af stærke drikke. Men klubben stillede 20 af de gamle træølkasser med hængelås til rådighed, som gæsterne to og to kunne låne til privat øldepot, men dette blev efter kort tid forbudt af et knudret bevillingssystem. Det blev også overvejet om klubben skulle blive i lokalerne i Schacksgade og man indrykkede en annonce i Berlingske Tidende, men det viste sig at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at skaffe egnede lokaler.

I 1979 viste det sig at salg af lyse øl og sodavand i klubben ifølge politiet også var ulovligt, da det blev betragtet som smugkro, hvilket var strafbart. Så på en ekstraordinær generalforsamling valgte bestyrelsen at stoppe salget af lyse øl og vand med øjeblikkelig virkning.

Man begyndte derfor at undersøge muligheden for på længere sigt at finde andre lokaler hvor bevilling til salg af drikkevarer var muligt. Jagten på nye lokaler var et stående emne i årevis. Blandt andet forhandlede man i 1983 om at overtage en af etagerne i LBL’s PAN-ejendom i Knabrostræde 3, men dette strandede grundet interne problemer i LBL.

Studiestræde

Jagten på nye lokaler blev akut da overboen i Schacksgade begyndte at klage over støj. Man begyndte derfor en målbevidst søgning efter egnede lokaler og det lykkedes at få kontrakt på Studiestræde 14 i en kælder i baggården, hvor man flyttede ind i juni 1993.

Kælderen i Studiestræde havde ikke været i brug siden krigens tid, så der forestod en større renovering. Lokalerne var på ca. 300 m2, altså 4 gange større end lokalerne i Schacksgade og der var 4 meter til loftet, men vigtigst af alt, så var der ingen sure naboer, da det var et erhvervslokale i gården og så var huslejen ydermere billigere end Schacksgade.

Man havde i første omgang en 4-årig lejekontrakt på Studiestræde lejemålet, men det lykkedes i 1998 at få den forlænget med 10 år, og en større renovering blev igangsat.

Her holdt man til frem til starten af 2008, hvor man flyttede til de nuværende lokaler i baghuset Lavendelstræde 17

Lavendelstræde 17

Lokalerne i Studiestræde blev lukket ned i starten af februar 2008 og det meste af februar gik med flytning og indretning af de nye lokaler i Lavendelstræde 17, der i øvrigt ligger i baggården bag det hedengangne Madame Arthur.

Da SLM København fandt lokalerne i Lavendelstræde 17, var hele ejendommen ved at blive renoveret. Alle lejligheder og erhvervslokaler var tomme. SLM Københavns nye lokaler, hvor der tidligere havde været kontorer, var de første der blev færdige, og klubben var derfor de første der flyttede ind i den nyrenoverede ejendom.

Klubben var så heldig, at man havde lavet en aftale med et velhavende medlem af klubben, om at han købte lokalerne, da SLM København ikke selv kunne skaffe penge til et køb. SLM København lejede så lokalerne af medlemmet.

Den 29. februar i 2008 kunne SLM København så åbne i de nye lokaler. Lokalerne består af to etager, hvor stueetagen er indrettet med en stor og hyggelig bar. I den ene ende er indrettet en rygerum, som længe havde været et ønske fra mange af klubbens medlemmer.

I midten af det store rum går en trappe ned i kælderniveau, hvor den gamle bar fra klubben i Studiestræde blev genopført, men  den findes ikke længere, der er nu kommet en ny bar. På væggene er monterede flotte dæmpede lamper, som giver en intens og afslappet atmosfære. Rundt omkring kan man se små åbninger og døre, som enten fører ind i darkroom-labyrinten eller i klubbens wet-world i et separat lokale.

Der er virkelig kælet for detaljerne, og det er næsten ufatteligt, at opbygningen af klubben er sket på kun to måneder og udelukkende via frivilligt arbejde fra klubbens medlemmer. Med etageopdelingen er baren og hyggeafdelingen adskilt fra den mere hardcore afdeling.

Da der begyndte at flytte beboere ind i de nyrenoverede og dyre lejligheder i ejendommen begyndte der at komme problemer med de nye naboer. På det tidspunkt de havde købt deres lejligheder lå der nemlig ikke en homo-sex-fetish-klub i deres baggård og de var bange for, at deres lejligheder derfor ville tabe værdi.

Især en nabo skabte problemer ved at tiltale medlemmer på vej til og fra klubben og ved at sidde i sit vindue og fotografere folk.

Da ejerforeningen var blevet etableret, opsatte denne da også en omfattede videoovervågning af porten og baggården, som man går igennem for at komme til SLM Københavns lokaler.

Men efter de første 3-4 år faldt der dog ro over forholdet mellem ejerforeningen og klubben, da man så, at det reelt ikke var et problem, at have sådan en klub liggende i baghuset.

I 2015 døde medlemmet som ejede lokalerne i Lavendelstræde, dødsboet – inklusive ejerskabet af SLM Københavns lokaler – overgik til en fond, som han havde oprettet inden sin død. Fonden blev bestyret af to niecer bosiddende i Jylland. Det var indskrevet i lejekontrakten, at ejeren af lokalerne ikke kunne opsige SLM i de første 25 år, samtidig var der også indført en klausul om at SLM havde forkøbsret på lokalerne. Så fonden havde reelt ikke nogen mulighed for slippe af med lokalerne eller SLM København.

Ejerskabet af lokalerne passede egentlig ikke til fondens formål, som er at støtte dansk design og kultur, så fonden ville faktisk gerne af med lokalerne og samtidig ville SLM København meget gerne købe lokalerne, så man kunne få ”fod under eget bord” og så man for eksempel kunne sidde med, når der skulle tages beslutninger i ejerforeningen.

SLM København havde ikke nok penge selv, så klubben måtte ud og låne. Det var udelukket, at en klub som SLM København kunne låne penge fra realkreditinstitutter eller banker, så pengene til købet kom dels fra klubbens medlemmer, som lånte klubben penge og dels fra fonden selv.

SLM København indgik i 2016 en aftale med fonden om, at fonden ydede klubben et lån, som klubben kunne købe lokalerne for, således at klubben i stedet for at betale husleje til fonden kom til at betale afdrag på lånet. Det lykkedes alt sammen. Lånene fra medlemmerne er i dag tilbagebetalt, så kun restlånet til fonden er tilbage.

SLM har i dag en plads i ejerforeningen.

Medlemsblad

Det viste sig hurtigt at der var behov for et medlemsblad, og blandt mange ideer valgte man navnet ”Leather Scan”. Bladet der begyndte at udkomme i 1974, blev hurtigt meget populært og man modtog en solid strøm af artikler og indlæg fra medlemmerne gennem årene. Efter at der opstod broderklubber i Sverige, Norge, Finland og Island fandt man navnet mindre godt og ændrede det først til SLM News og senere til det mere neutrale SLM Bladet.

Medlemstal

Ved udgangen af foreningens første år havde man 109 medlemmer og tallet steg støt i de glade 1970ere og i 1980 var medlemstallet 163. Så kom kriseåret 1984 hvor medlemstallet faldt til 110 medlemmer. På flere generalforsamlinger blev det svigtende medlemstal drøftet og der kom flere gange forslag om at give kvinder adgang til klubben, men dette blev massivt afvist hver gang.

Medlemmerne i SLM København blev i 1980erne og 90erne også påvirket af sygdommen AIDS, hvor flere bukkede under for sygdommen. Foreningen gik derfor ind i arbejdet med at bekæmpe sygdommen, bland andet ved at udgive en AIDS-pjece, med støtte fra AIDS-Fondet. Pjecen skulle give alle mere indsigt og hjælp til at begrænse sygdommens udbredelse.

Efter flytningen til de større og mere centralt beliggende lokaler i Studiestræde, var medlemstallet i 1998 oppe på 446 medlemmer.

I dag har SLM København over 1.000 medlemmer og er dermed en af Danmarks største interesseorganisationer i LGBT-miljøet og i forhold til de foreninger der har en mere politisk profil, så har SLM København været fast besluttet på at bekæmpe en hver politisering af foreningen.

Hvad er SLM-København i dag

SLM København er ikke bare et sted, hvor der dyrkes s/m, gummisex og meget andet. Klubben er også et internationalt mødested. Dels er mange af klubbens aktive medlemmer udenlandske borgere boende i København, og dels trækker klubben mange besøgende til fra udlandet.

Halvdelen af gæsterne bruger SLM som deres lokale bar, hvor de primært kommer for at møde vennerne, mens den anden halvdel primært kommer for at dyrke sex. Til forskel fra andre homo steder, har SLM København en ret stor aldersspredning, de yngste medlemmer er først i 20’erne og de ældste i 70’erne, så der er plads til alle i SLM København.

Ifølge dansk lov er det ikke tilladt at dyrke sex på offentlige steder som fx. en bar, derfor er SLM København en klub og må derfor kræve, at alle der besøger klubben er medlemmer.

Kilder: Rigsarkivet, HotSide, Henrik Kristensen, Out&About, Jack, SLM og Zaurits-bureau

 

Læs også: Svedig jubilæumsfest i SLM København

Se også: Du kan læse nærmere om SLM, hvilke dresscode der gælder og se kalender over kommende event