Så får København en ny LGBT+ bar
I morgen, fredag den 2. juni kl. 15.00, åbner en ny LGBT+ bar “BAR 6”, i det centrale København, nærmere bestemt i Kattesundet 6.
Baren drives af Johan og Joakim, som tidligere ejede Red Shoe, og som også driver den månedlige klub GAG på Module.
Baren vil være åben onsdag til søndag mellem klokken 15 og midnat. Der er ansøgt om en længere bevilling, men den er endnu ikke på plads.
Der kommer til at ske rigtig mange ting i fremtiden, for eksempel vil der om torsdagen være drag-aften med Bazooka Babe, med alt fra bingo, quiz til dragshow.
Fredag og lørdag vil der være DJs, musikken bliver moderne pop på fredage og house på lørdage.
Lokalerne er dobbelt så store som Red Shoe, nærmere bestemt 200 kvadratmeter. Der er rygerum, mindre dansegulve og selvfølgelig de fantastiske cocktails, som mange kender fra Red Shoe.
Se også: BAR 6
Læs også: Fem LGBT+ koncerter du ikke må glip af