Regnbueflaget forbydes som politisk redskab
Forud for den første Eurovision semifinale er der kommet en ny ”flagpolitik”. Den forbyder fans at bruge regnbueflaget som politisk redskab under showet.
”Regnbueflaget vil blive tolereret, hvis de ikke bruges som redskab til at gøre opmærksom på politiske forhold under showet”, hedder det i den nye politik, der er udformet af styregruppen bag Eurovision.
Tilladt er det at bruge alle deltagerlandes flag, eller flag fra lande som er medlem af FN. Herunder også regnbueflaget og EU- flaget, hvis de altså ikke bruges politisk.
Det vil ifølge de nye regler ikke længere være tilladt at vifte med regnbueflaget under for eksempel Ruslands bidrag. Her vil regnbueflaget med stor sandsynlighed blive betragtet som et politisk redskab på grund af landets homofobiske lovgivning.
Hvilke sanktionsmuligheder arrangørerne har for at håndhæve den nye politik specificeres ikke i den nye politik.
Læs også: Historien om Regnbueflaget (1978)
Se også: Russere bandlyser homoflag til MGP