SAMFUND

Professionel norsk håndboldspiller springer ud

Ola Hoftun Lillelien har spillet flere år i den norske første divisionsklub Drammen HK, der to gange har været norsk mester.
Foto: Drammen HK

Den 22-årige håndboldspiller Ola Hoftun Lillelien fra den norske førstedivisionsklub Drammen HK springer ud som homoseksuel i et indlæg på Instagram.

“Jeg har fortalt min familie, mine venner og mine holdkammerater, at jeg ikke ender med en sød pige, men med en smuk dreng. Reaktionerne herpå var alle positive,” skriver håndboldspilleren. Instagramopslaget har indtil nu fået godt 10.000 likes.

Lillelien valgte at springe ud på 50 års dagen for Norges legalisering af homoseksualitet. Og Lillelien var ikke bange for at rose de mange aktivister, uden hvem dette skridt ikke ville have været muligt. Han udtrykte samtidig håb for at sådan en ”bekendelse” ikke længere ville være en big deal”.

Også den norske kong Harald V fik et par rosende ord med på vejen af håndboldspilleren.

Monarken opfordrede i 2016 sine landsmænd til at være tolerante.

“Nordmænd er piger, der elsker piger, drenge, der elsker drenge og drenge og piger. som elsker hinanden”, udtalte kongen ved den lejlighed.

Til den norske tv-station NRK udtaler Lillelien, at han har modtaget en masse positive beskeder som svar på Instagram-opslaget. I den ene blev han bedt om at spille på kvindeholdet. I den anden stod der, at han på ingen måde ikke var noget forbillede.

Lillelien var dog overrasket over, at der ikke var kommet flere negative kommentarer.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Ola Hoftun Lillelien (@olalillelien)

I dansk håndbold er der stadig ingen åbne homoseksuelle spillere i den bedste herrerække eller på landsholdet. Måske kan det norske eksempel føre mere med sig.

Følg Lillelien på Instagram her.

Læs også : Vil ikke klippe lesbisk scene ud