SAMFUND

Ville ikke finde sig i at blive diskrimineret

Mikkel Sammy Christensen.
Foto: Bjarne Henrik Lundis

Mikkel Sammy Christensen bor på Vesterbro i København. Han har spillet håndbold i mange år og spiller nu i Pan Håndbold.

Holdet spiller i serie 2 og spiller mod en række andre hold. I en tæt kamp, som holdet spillede for nylig, råber en spiller fra det andet hold ad ham flere gange.

”Han kaldte mig fucking perker og dumme svin. Jeg er mørk i huden, så det var rettet direkte mod mig. Han sagde det højt nok til, at jeg kunne høre det, men ikke højt, at dommeren hørte det. Jeg blev vred og tænke: Hvad bilder du dig ind? Efter kampen gik jeg også hen til holdets træner og sagde til ham, at det var helt utilstedeligt, hvordan deres spiller opførte sig over for mig. Træneren talte åbenbart med spiller, for han kom senere ind i vores omklædningsrum og undskyldte den måde, som han havde været over for mig, ” fortæller Mikkel Sammy Christensen til Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Klagede over diskriminationen

Mikkel Sammy Christensen har tidligere flere gange oplevet diskrimination, og at der blev råbt skældsord efter ham.

”Det har både været på grund af min seksualitet og min hudfarve. Det er ikke altid, at man reagerer. Man vælger sine kampe. Men i håndboldkampen, der var min grænse nået”, fortæller. Mikkel Sammy Christensen. Han skrev også efterfølgende til håndboldklubben, som de havde mødt. Og han gik samtidig til Dansk Håndboldforbund og dommerforeningen.

”De har reaktionen meget serøs, og håndboldklubben har beklaget det. Dansk Håndboldforenings Region Øst har også været ind over sagen, og spilleren, der råbte ad mig, har fået en disciplinær straf. Jeg synes, at det var været en meget positiv reaktion. Så man kan godt få noget godt ud af at gøre opmærksomhed på, at man bliver uretfærdigt behandlet”, lyder det fra Mikkel Sammy Christensen.

Har mødt venner i Pan Idræt

Han ville gerne møde andre LGBT+ personer, men ikke i bylivet, så for få år siden meldte han sig efter en pause igen ind i Pan Håndbold.

”Jeg er om noget et foreningsmenneske. Jeg synes, at det kan noget, og at det netop giver mulighed for at møde venner på en anden måde, og hvor det ikke drejer sig dating eller at drikke. Jeg har fundet nogle af min bedste venner her”, forklarer Mikkel Sammy Christensen.

Vil gerne hjælpe sine kolleger

Han er netop blevet valg som tillidsrepræsentant for kabinepersonalet i SAS. Tidligere arbejdede han som jurist og anklagerfuldmægtig.

”Det kan lyde som et stort skifte, men vi er faktisk mange i min branche, som har en anden uddannelsesbaggrund. At være anklagerfuldmægtig var et spændende job, men også hårdt, og det fyldte mange timer. og fyldte mange timer. Jeg ville gerne have et andet arbejde, som ikke var hele mit liv. Jeg har altid også drømt om at være steward. Jeg flyver mest i Europa. Det er et job, hvor jeg i perioder arbejder meget, men jeg har også meget fri. At være steward er en livsstil, og jeg er blevet god til at pakke en kuffert. Jeg får set meget af verden, og det har jeg altid gerne villet. Når jeg så er hjemme og har fri, er jeg derimod meget glad for min sofa” fortæller Mikkel Sammy Christensen og fortsætter:

”Jeg blev opfordret til at blive tillidsrepræsentant. Kan jeg være med til at gøre en forskel for mine kolleger og dermed mig selv, så synes jeg, at det er en kamp, der er værd at tage.”

Til kamp mod diskrimination

Han er også folketingskandidat for SF I København.

”Jeg har været politisk aktiv siden, at jeg gik i gymnasiet, og nu er jeg folketingskandidat for SF på Vesterbro i København. Jeg har blandt andet fokus på hadforbrydelser og diskrimination. Man skal have lov til at kunne være sig selv og leve et liv uden diskrimination. Det synes jeg burde være et vigtigt holdepunkt for alle, uanset hvilken partifarve man har. Jeg vil kæmpe for, hvordan vi kan forebygge hadforbrydelser og gøre noget rent lovgivningsmæssigt”, lyder det fra Mikkel Sammy Christensen.

Se ogå: Jeg kan næsten ikke tale om det