Dansk HOMO-Historie

Pan Idræt bliver stiftet (1984)

Pan Idræt startede i første omgang som en svømmeklub. Men hurtigt kom flere idrætsgrene til, og i dag er der over 20 forskellige idrætsgrene repræsenteret og foreningen har over 800 medlemmer.

Pan Idræt blev stiftet i en tid, hvor mange bøsser og lesbiske havde et stort behov for et afbræk i en ellers meget “heteroseksuelle” dagligdag og Pan Idræts formål var da også at skabe et frirum, hvor man kunne dyrke idræt i trygge rammer.

Den første afdeling i Pan Idræt var svømmeafdelingen – i dag kendt som Copenhagen Mermates – bøsser var dengang ikke velkomne i de daværende svømmeklubber.

Det var også en tid, hvor der kom en række andre sociale tilbud, grupper og kulturelle aktiviteter i homo-miljøet, for eksempel aftenskole for bøsser og lesbiske og Radio Rosa, de fleste opstod med udgangspunkt i LBL.

Pan Idræt var fra starten også en afdeling af LBL (nu LGBT Danmark), men brød omkring 2001 ud af LBL.

Pan Idræt var på det tidspunkt klar til at stå på egne ben, og man ikke ønskede ikke længere at fastholde, at man for at være med i Pan Idræt, også skulle være medlem af den mere politiske forening, LBL.

Det har op gennem 00’erne lykkedes for Pan Idræt at tiltrække flere større internationale LGBT sportsevent til København, der var Eurogames i 2003, VM i homo-fodbold 2005 og ikke mindst World Outgames i 2009.

Værter for Eurogames

I 2003 lykkedes det for Pan Idræt at blive vært for Eurogames, der havde deltagelse af over 2.500 bøsser og lesbiske fra det meste af Europa. Københavns Kommune både støttede arrangementet økonomisk og stillede gratis idrætsfaciliteter til rådighed.

Pan Idræt var vært for Eurogames i 2003, der havde deltagelse af over 2.500 bøsser og lesbiske fra det meste af Europa. Københavns Kommune både støttede arrangementet økonomisk og stillede gratis idrætsfaciliteter til rådighed.
Foto: Frank Holm

For at få større gang i kreativiteten og initiativerne i de enkelte afdelinger, gav man nu hver afdeling ansvaret for deres egen økonomi, og hvis der blev overskud ved Eurogames, så ville de få del i det.

Den økonomiske ansvarlighed, der blev udvist i Pan Idræt, betød da også at man kom ud med et overskud på 300.000 kr. fra Eurogames.

Det var første gang, at et stort homo-arrangement i København gav overskud. Så Eurogames blev på mange måder skelsættende for, hvad det Københavnske homo-miljø kunne præstere og organisere.

VM i homofodbold 2005

I 2005 var Pan Idræt vært for VM i fodbold for bøsser og lesbiske, en årlig tilbagevendende begivenhed arrangeret af den internationale fodboldorganisation IGLFA.

Igen støttede Københavns Kommune både arrangementet økonomisk og stillede idrætsfaciliteter til rådighed. Valby Idrætspark blev ramme for det ugelange VM for bøsser og lesbiske.

For at få flest mulige fodboldspillere med fra Østeuropa, havde man lavet et særligt støtteprogram, hvor man støttede et antal fodboldspillere fra Østeuropa med gratis overnatning og gratis deltagelse i turneringen, så de økonomisk bedre havde råd til at være med og derved bringe bøsse- og lesbiske fodboldspillere fra øst og vest sammen.

World Outgames 2009

Verdens største homo-idræts begivenhed var Gay Games. Ideen til Gay Games var amerikansk og organisationen bag var meget amerikansk styret. Mange homo-idræts klubber, fra store dele af Europa og i Canada, forsøgte at mindske den kraftige amerikanske dominans.

Men da de fandt dette umuligt, brød en række af klubberne ud af organisationen og dannede i stedet en pendant til Gay Games – nemlig World Outgames. De to organisationer, Gay Games og World Outgames, fusionerede i 2018 og bliver til et stort homo-sportsevent.

Åbningsceremonien fandt sted på Rådhuspladsen, hvor politiet skønnede at over 25.000 deltog og det anslås at begivenheden tiltrak mere end 200.000 mennesker.
Foto: Poul Hermann

Det første World Outgames blev afholdt i Montreal, Canada i 2006 og da Berlin, som ellers var tildelt den næste World Outgames der skulle afholdes i 2009, hoppede fra, stod man akut og manglede en værtsby for den store begivenhed i 2009.

Dette fik Pan Idræt, som havde haft stor succes med VM i homofodbold 2005, til at sætte alle kræfter ind på, at København skulle være værter for World Outgames i 2009.

Der blev arbejdet hårdt med at få Københavns Kommune gjort interesseret i ideen og politikerne på Københavns Rådhus var da heller ikke svære at overtale.

Pernille Vange fra Københavns Kommune får her af Montreals overborgmester Gérald Tremblay overrakt beviset på, at København skal være værtsby for Outgames i 2009.
Foto: Bjarne Lundis

København erklærede at man var interesseret i at ansøge om værtskabet for World Outgames i 2009 og med erklæringen i baglommen tog repræsentanter fra Københavns Kommune og Pan Idræt til Montreal, hvor Glisa – som stod bag World Outgames – afholdt årsmøde og her besluttede man, at København skulle være vært for World Outgames i 2009.

Uffe Elbæk blev ansat til at lede et sekretariat med 20 ansatte og 1800 frivillige, som skulle arbejde i 2½ år med til at stable World Outgames 2009 på benene.

Selv om der ikke kom de forventede 8.000 deltagere, så blev World Outgames 2009 en kæmpe succes. Det blev en uge, hvor de 5.537 deltagere fra 98 forskellige lande deltog i sportskonkurrencer, kulturevents og en konference om menneskerettigheder.

Indtryk fra World Outgames 2009 i København (25. juli – 2. august).

Åbningsceremonien fandt sted på Rådhuspladsen, hvor politiet skønnede at over 25.000 deltog og det anslås at begivenheden tiltrak mere end 200.000 mennesker, der på en eller anden måde deltog i begivenhederne, der samlet havde et budget på 49,9 millioner kroner, hvoraf Københavns kommune havde bevilget de 28 millioner.

I december 2009 viste en regnskabsopgørelse, at World Outgames 2009 havde opnået et overskud på omkring 1,2 millioner kroner, som efterfølgende gik tilbage til aktiviteter i LGBT-miljøet.

Pan Idræt i dag

Fra at man tidligere kunne samle folk om sport i Pan Idræt, så står Pan Idræt i dag med samme udfordringer som andre idrætsforeninger, at kan man ikke tilbyde velorganiserede og spændende idrætstilbud af høj kvalitet, med fin balance mellem de sportslige ambitioner og det sociale, så forsvinder medlemmerne.

Så fra hovedsageligt at beskæftige sig med idræt, er Pan Idræt bland andet indgået i et samarbejde med Aids-Fondet, om at skabe bedre sundhed i LGBT-miljøet.

En undersøgelse om trivsel og sundhed blandt LGBT-personer fra 2013 viste, at det ikke stod så godt til med sundheden blandt mange i miljøet og Pan Idræt forsøger ved samarbejdet med Aids-Fondet at gøre sit for at løse et fælles og stigende samfundsproblem.

Happy Copenhagen

Happy Copenhagen er en projektorganisation, der er stiftet af de to organisationer; Pan Idræt og Copenhagen Pride tilbage i 2015. Organisationen arbejder primært med at skabe mulighed for at Pan Idræt kunne byde på EuroGames og Copenhagen Pride på WorldPride og samle det i et megaevent i 2021 i København, de to events vil blive afholdt under den fælles titel ”Copenhagen 2021”.

Se også: News from Copenhagen 2021

Værtskabet til WorldPride 2021 blev tildelt Copenhagen Pride i oktober 2017, og den 3. marts 2018 blev det så afsløret, at Pan Idræt også får tildelt Eurogames i 2021. Det er første gang, at en værtsby får mulighed for at afholde begge events i samme år.

Udgifterne for de to events forventes samlet at løbe op i 94 millioner kroner, som vil blive finansieret af bland andet København, Frederiksberg, Roskilde og Malmö kommuner, samt Region Hovedstaden.

Læs mere om Copenhagen 2021 her.
Læs mere om Pan Idræt og alle idrætsgrenene her.

Kilder: Det er kærligt ment, Bjarne Lundis, Out&About, Pan Idræt, fyens.dk og politiken.dk

 

Læs også: World OutGames efterforskes for svindel