SAMFUND

Nyt sundhedshus for LGBT+ personer

Fra venstre Amalie Otkjær, Charlie Hedman og Camilla Tved.  Foto: Privat

I København har tre psykologer og en sexolog og jordemoder slået dørene op for et LGBT+ kompetent tilbud, som sundhedsvæsenet ikke kan levere.

  

Det nyåbnede arbejdsfællesskab, Huset for Køn, Krop og Seksualitet, vil ændre på det faktum, at mange LGBT+-personer har dårlige erfaringer med sundhedsvæsenet.

 

Psykologerne Thea Sikker, Amalie Otkjær og Charlie Hedman og jordemoder og sexolog Camilla Tved er alle fire specialiseret i LGBT+-liv og i mennesker, som på forskellig vis bryder med normer for køn, krop og seksualitet.

 

Derfor har de etableret et sundhedstilbud, hvor det at falde uden for normen ikke er et problem, men tværtimod er selve præmissen.

 

Psykolog Charlie Hedman fortæller:

Vi ved fra forskningen, at LGBT+-personer ofte har negative erfaringer med stigmatisering i sundhedssystemet, og samtidig er gruppen overrepræsenteret i statistikker for bl.a. psykisk sygdom og selvmord. Årsagerne til denne ulighed er mange, men sundhedspersonalet bliver en del af problemet, fordi de mangler viden og kompetencer på området, og i praksis gør det, at folk enten undgår at opsøge sundhedshjælp, eller at den hjælp de får er utilstrækkelig. Det vil vi gerne gøre noget ved.

 

Camilla Tved fortæller som et eksempel, at et bøsse-par med seksuelle udfordringer eller ondt i parforholdet kan have svært ved at finde kompetent sexologisk rådgivning med viden om homo-liv. Ligeledes kan det være svært at finde sexologer, der kan arbejde terapeutisk med BDSM eller problemer i ikke-monogame relationer, hvor dette ikke gøres til selve problemet.

 

Camilla Tved peger derudover på, at LGBT+-personer har mange af de samme seksuelle problematikker som majoritetsbefolkningen:

De slås med de samme ting som manglende lyst, rejsningsproblemer, smerter under sex osv., men oveni har de dårlige erfaringer med fagpersoner, skam over ikke at passe ind i normen, eller kønsidentitetsudfordringer, og det afholder dem fra at opsøge hjælp i et system, der som udgangspunkt kun henvender sig til hr. og fru Hetero-Danmark.

 

Amalie Otkjær, der bl.a. har arbejdet i LGBT Danmarks rådgivning de sidste otte år, ved hvor svært det kan være at få kompetent hjælp og vejledning for både LGBT+-personer og deres pårørende:

For transpersoner eller mennesker med en flydende kønsidentitet kan det være vanskeligt at finde psykologisk samtalestøtte, som ikke arbejder med en binær og konservativ forståelse af køn, og som dermed kommer til at se personen som afvigende og forkert. Mange LGBT+-personer oplever psykiske belastninger, stress og skam, fordi de møder modstand og diskrimination i deres hverdag, og de skal jo mødes af en terapeut, der forstår de udfordringer og som kan sætte spørgsmålstegn ved de normer og strukturer, der skaber dem.”

 

Regnbuefamilier i modvind

Antallet af LGBT+-familier er støt stigende og med nye rettigheder skabes også mulighed for stadigt flere familieformer. Alligevel oplever LGBT+-familier problemer i kontakten med jordemødre, læger og sundhedsplejersker. Jordemoder Camilla Tved har skrevet master om queer-personer i fertilitetsbehandling og ser derudover dagligt LGBT+-familier i sin praksis:

Den juridiske ret til at stifte familie har ikke automatisk åbnet alle døre i samfundet, og vi mangler helt enkelt at få vores sundhedssystem med om bord i at møde de her familier ordentligt. LGBT+familier har brug for at blive mødt uden konstant at skulle springe ud og forklare sig. De oplever at skulle navigere i enten at være helt usynlige eller ubehageligt synlige, og det er udmattende, når man samtidig skal være forældre.”

 

Camilla Tved oplever konkret efterspørgsel på særlige LGBT+ tilbud:

De efterspørger tilbud, hvor de kan få skuldrene ned og møde familier, der ligner dem selv. De er trætte af fertilitetsklinikker og fødselsforberedelseskurser, hvor man kun kan sige ’far og mor’, af yogahold hvor det stikker ud at være en ikke-gravid mor eller af et juridisk system, hvor ingen ved, om transpersoner må få fertilitetsbehandling, eller om de må blive forældre til deres egne børn. Det skaber unødvendig stress og usikkerhed undervejs, og mange oplever, at ingen kan hjælpe dem, for ingen tager rigtig ansvar for de her nye familietyper.” 

 

De fire har et stort ønske om, at Huset på sigt skal indeholde en bredere vifte af sundhedsfaglige LGBT+-kompetente tilbud, men samtidig har de også et stærkt ønske om at påvirke det etablerede sundhedssystem og klæde deres kollegaer bedre på til at arbejde med køn, krop og seksualitet.

 

Charlie Hedman:

Ikke alle har økonomi til at betale for et privat sundhedstilbud som vores, og det bør heller ikke være nødvendigt. Det er et vigtigt mål for os at gøre det offentlige system lettere tilgængeligt for LGBT+-personer, og derfor både underviser vi og udvikler kursustilbud i LGBT+kompetencer til sundhedspersonale.”

 

Charlie Hedman kender godt til diskussionen om, hvorvidt særtilbud er vejen frem for LGBT+-personer.

Det her er ikke enten-eller, det er mere et spørgsmål om den ulighed, man skaber ved at lave private kontra offentlige tilbud. Vi tilbyder et LGBT+-kompetent alternativ, fordi vi ser et behov, men samtidig forsøger vi at gøre dette alternativ unødvendigt ved at forbedre kompetencerne i det offentlige. Sundhedspersonale skal simpelthen blive bedre til at udfordre egne normer og stereotyper, de skal medtænke køn, kønsudtryk og seksualitet som en faktor, og de skal handle på viden frem for på følelser og antagelser. Vi tror på, at det kan lade sig gøre at skabe forandringer blandt vores kollegaer, men der er et stykke vej endnu, og indtil da har LGBT+personer krav på en ordentlig behandling.”

 

Se mere om Huset for Køn, Krop og Seksualitet her.