Regionhovedstaden vil gøre sundhedssystemet LGBT+ venligt

Region Hovedstaden inddraget LGBT+ organisationer i arbejdet, med at forbedre deres oplevelser af sundhedssystemet. Det står klart efter budgetforhandlingerne i regionen.
”Jeg er så enormt stolt over, at vi har kunnet blive enige om at inddrage LGBT+ personer i arbejdet, om at skabe en bedre forhold i sundhedsvæsenet” siger Karoline Vind (SF), der har stillet forslaget til budgetforhandlingerne. ”Vi skylder LGBT+ personer, at tage deres sundhed og behandling seriøst, på lige fod med alle andres.”
Sammenlignet med den øvrige befolkning er LGBT+ personers sundhedstilstand generelt dårligere. Endvidere er der en højere forekomst af kræft, selvmord og selvmordsforsøg. Undersøgelser som ”Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner” fra Statens Institut for Folkesundhed peger samtidig på, at LGBTI-personer kan opleve at blive mødt med fordomme og manglende forståelse i sundhedsvæsenet.
”Vi har taget initiativet, fordi vi ved, at der er fordomme og fejlbehandling i sundhedsvæsenet. Og både LGBT+ personer og sundhedspersonalet efterspørger større viden og flere kompetencer, inden for behandling og støtte, når LGBT+ personer modtages på vores hospitaler. Fordommene og den manglende viden kan være direkte sundhedsskadeligt” siger Karoline Vind.
Manglende viden og kompetencer komplicerer ofte mødet mellem sundhedsprofessionelle og LGBT+ personer og forårsager misforståelser af både behandlingsmæssig, juridisk og personlig- og familiemæssig karakter. Region Hovedstaden oplever usikkerhed blandt sundhedspersonale og utryghed blandt LGBT+ patienter. Det er baggrunden, for at regionsrådet har besluttet at inddrage LGBT+ organisationer i arbejdet, med at udbrede mere viden til personalet i sundhedsvæsenet og komme med bud på hvordan sundhedstilstanden kan forbedres.
”Når jordemødre spørger den gravide og medmor »hvor er far?« selvom spørgsmålet er i bedste mening, skaber det unødige problemer i samarbejdet mellem forældre og sundhedspersonale. Når transpersoner tiltales med deres tidligere navn eller oplever at blive nægtet behandling skaber det utryghed.” forklarer Karoline Vind.
I teksten i budgetforliget står der:
”Sundhedsvæsenet skal have respekt for det enkelte menneske. Partierne bag aftalen er enige om, at der er behov for opmærksomhed på LGBT+ personer, som skal mødes med respekt og uden fordomme på vores hospitaler. Derfor igangsætter partierne et arbejde med inddragelse af organisationer på området, sundhedsprofessionelle samt deres faglige organisationer og regionsrådets politiske partiet. Arbejdet skal skabe dialog og fælles billede af LGBT+personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan dette kan forbedres og styrkes.”