Ny H&M reklame med homokys og transkønnet model

H&Ms nye reklamefilm tager nettet med storm. Reklamen viser både et homokys og en transkønnet model.
Reklamefilmen er for H&Ms nye #Ladylike kampagne, og udfordrer normerne for hvad det vil sige at være kvinde. Blandt andet ser man en kvinde med ubarberede armhuler, hvilket i andre tilfælde har ført til ophedede debatter.
I filmen ses den 72-årige model Lauren Hutton, forretningskvinden Pum Lefebure og den transkønnede skuespiller Hari Nef.
Sangerinden Lion Babe medvirker også, og synger en opdateret version af Tom Jones’ ‘She’s A Lady’ fra 1971.
Filmen der allerede er blevet set af over halvanden million, ender med to kvinder der hopper i en pool og kysser hinanden under vandet.
H&M har bedt folk dele reklamen, og forklare hvad det vil sige at være kvindelig for dem under hashtagget #Ladylike.
Du kan se filmen nederst på siden.
Læs også: Inkluderende reklame hitter på nettet
Se også: Ungarsk politiker vil boykotte Coca-Cola efter homo-reklame