NEJ til særbehandling af præster

LGBT Danmarks ny forperson, Peder Holk Svendsen, har været medlem siden 1989 – dengang LGBT Danmark hed Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL).

”Jeg var 17 år og boede på landet, mellem Nakskov og Maribo. Dengang fik man Panbladet tilsendt 11 gange om året i en anonym kuvert, med kun postboksadresse som afsender. Det var en enorm vigtig begivenhed, når månedens udgave af Panbladet kom med posten,” fortæller Peder Holk Svendsen.

I 1993 flyttede han til Aarhus og blev aktiv i LBL-Aarhus’ arbejde. Og siden 2007 har han boet i København.

Præsterne må vælge

Meget er sket siden 1989, hvor den unge Peder meldte sig ind i LBL, og Danmark indførte verdens første lov om registreret partnerskab.
Men først i 2012 gav Danmark homoseksuelle par lov til at indgå et rigtig ægteskab. Loven giver dog præster mulighed for at sige nej, hvis de ikke vil vie homoseksuelle.

”Lovgivningen er noget juks. Mest af alt fordi det er diskrimination, når man giver mulighed for at forskelsbehandle folk på baggrund af deres seksualitet,” siger Peder Holk Svendsen, der selv har læst teologi og taget en uddannelse i religionsvidenskab.

Han vil ikke tvinge præster til at vie homoseksuelle, men foreslår, at myndighederne giver dem et klart valg:

”Hvis du som præst vil have vielseskompetence, skal du være villig til at vie alle borgere. Hvis ikke du har lyst til at vie alle borgere, så må du lade være med at få en vielseskompetence.”

70 års jubilæum

Til juni er det 70 år siden, at Axel Axgil var med til at stifte Kredsen af 1948, som LGBT Danmark hed oprindeligt.

”Vi tager forskud på fejringen af jubilæet med et arrangement under Copenhagen Winter Pride, hvor historiker Peter Edelberg den 5. februar fortæller om LGBT-historien her i Danmark.”

– Nu hvor I fylder 70 år, er det så tid til at gå på pension?
”Nej, vi skal da have et aktivt seniorliv,” ler Peder Holk Svendsen.

Som eksempler på, at den snart 70-årige forening er i fuld vigør, nævner han Café Aura for de unge, Empatisk Arbejdsmarked rettet mod arbejdspladserne samt LGBT-profilplejehjemmet Slottet – et koncept, som han gerne ser spredt til flere danske plejehjem.

”Folk skal jo ikke behøve gå tilbage i skabet, når de skal på plejehjem. Men LGBT Danmarks seniorarbejde handler også om den pleje, som ældre LGBT’ere får, inden de flytter på plejehjem.”

Fordomme blandt plejepersonale

Desværre rammer fordomme ofte ældre LGBT’ere.

”Et jobcenter i Sønderjylland henvendte sig til os, fordi de oplevede udfordringer med en gruppe i jobtræning, som ikke delte gængse normer for inklusion og ligestilling,” siger Peder Holk Svendsen.

”Det var primært ikke-etnisk-danske mennesker i jobtræning, som havde et problem med at tage ud for at hjælpe ældre LGBT’ere. Det er en problemstilling, som vi kan se i hjemmeplejen, og som vi er nødt til at italesætte og gøre noget ved. Vi må lægge vores berøringsangst til side, men uden at skabe fjendebilleder. Det kan godt være, at du er opdraget homofobisk der, hvor du kommer fra, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal forblive homofob resten af dit liv.”

Slog hånden af lesbisk datter

Peder Holk Svendsen har selv personlig erfaring med at hjælpe mennesker i den sidste fase af deres liv:

”Jeg er med i Røde Kors’ vågetjeneste, hvor vi tager ud og sidder hos folk, der er ved at dø. Vi havde en døende lesbisk kvinde, hvis kæreste ikke kunne sidde ved hendes seng hele tiden, men hendes familie havde slået hånden af hende. De var etnisk-danske, og det viser jo, at disse problemer ikke kun er blandt etniske minoriteter. Vi har vores andel også,” siger Peder Holk Svendsen.

”Det berørte mig dybt, at nogle vil lade deres datter dø alene, blot fordi hun er lesbisk.”

Om Peder Holk Svendsen: Nyvalgt forperson i LGBT Danmark, 45 år, cand.mag. i religionsvidenskab og historie. Arbejder som IT-supporter, og bor på Nørrebro sammen med sin kæreste.