KULTUR

Mogens Jensen udfordrede Ugandas premierminister

Modige Mogens Jensen udfordrede den ugandiske premierminister på sit møde, lørdag i Ugandas hovedstad, Kampala.
Foto: Steen Brogaard

Den danske handels og udviklingsminister har netop mødt landets premierminister og som en naturlig forlængelse af samtalen om premierministerens flugt fra Idi Amins brutale styre replicerede den åbne danske minister med om hvordan han havde følt det, hvis man kunne komme adskillige år i fængsel, bare for at være sort.

Det skriver bt.dk. Lørdag eftermiddag mødtes Mogens Jensen landets sundhedsminister og senere på dagen havde han så et møde med premierminister Amama Mbabazi.

– Jeg tror godt de ved, at det er alvor, og at jeg har besluttet at dirigere 47 millioner væk fra staten og give dem direkte til de selvstændige bistandsgrupper i Uganda, fortalte Mogens Jensen fra Ugandas hovedstad, Kampala, pr telefon til BT. Mogens Jensen opfordrede også de ugandiske politikere til at trække loven tilbage. En lov som både EU, FN og Verdensbanken har taget stærkt afstand fra.

Tidligere på dagen lovede Ugandas sundhedsminister Mogens Jensen, at ingen LGBT’ere ville blive diskrimineret, når det kom til sundhedspleje, som er et vigtigt led i bekæmpelsen af HIV og AIDS i Uganda.

 

Læs også: Danmark reagerer mod Ugandas anti homolov

Læs BT’s artikel her