Mini Queerfestival i København og Aarhus

To dages musik og enkelte talks, er på programmet når OXY webmagasinet afholder minifestival i Danmarks to største byer.
OXY Magazine er et relativt nystartet webmagasin. De går i dybden med et nyt tema hver måned og i august 2021 er temaet ’Seksualitet og køn’. Udover en lang række artikler, som du kan læse på deres hjemmeside, har de også tilføjet OXY Queer festival, hvor de vil udforske mangfoldigheden i seksualitet og køn. Her præsenterer de en række unge kunstnere, der udfordrer normerne på spillestedet både i København og Aarhus.
Aktivistdrag i front
Mizz Privileze, skal været vært i begge byer. Hun er især kendt fra TV2’s ‘Danmark har talent’, hvor hun både fik guldbuzzeren og kom i finalen. I miljøet er hun dog også kendt som en ægte dragaktivist. Hun er blandt andet en af stifterne af ’Lev og Lad Leve’, der arbejder for at stoppe hadforbrydelser mod LGBT+personer. Sammen med debattør Louise Kjølsen har Mizz Privileze podcasten “S, P eller K” og er pt. også aktuel i udstillingen “AKTIVIST!” på Arbejdermuseet.
Sangeren/rapperen: O/RIOH finder du også i begge byer, med sin meget personlige og direkte energi og sange. Hun er kendt for sin ligefremhed og altid intense optræden.
Amager Bio er stedet
I København finder eventet sted den 28. august i Amager Bio. Så har du til den tid ikke fået regnbuer nok, efter Copenhagen 2021, så kan du lige få et ekstra skud.
Trioen Girlcrush, er det andet musikalske indslag i København. Deres sange beskriver følelser som kærlighed, begær og angst som non-monogam queer og transkønnet. Bandet består af medlemmerne: Marie Anna Svendsen (bas), Andrea Ida Pronk Jacobsen (trommer) og Nat Stallbaum (guitar).
De har et ønske om at være en stemme til dem som ikke bliver hørt og skabe en følelse af genkendelse og fællesskab for queer og marginaliserede personer.
I forbindelse med Royal Rock – ”De aflyste navne” koncerterne, fortalte bandet at deres startvision var: ”Jeg vil skrive tekster om fisser, menstruation og male entitlement på en sjov måde” og ja, på den måde blev scenen for alvor sat.
De er et selverklæret pop-punk-queer-feministband og udgiver deres debutalbum i efteråret 2021.
Reunien i Aarhus
I Aarhus bliver det til en genforening imellem to bands, der begge var en del af Aarhus Prides SAFE’N’PROUD koncert, som de afholdte i juli, istedet for årets Pride.
Reveal Party joiner O/RIOH på spillestedet Train, når eventet rykker til Aarhus d. 2. september.
Det er gået stærkt siden bandets EP: ”You Stole A Year of My Life” fra år 2020, der, som navnet antyder, er resultatet af en vigtig periode i forsangerinde Emilys liv. Sangene kredser om Emilys oplevelser som trans-kvinde, og om hvor svært det er at møde omverdenen, når du ikke ligner dit identificerede køn. Forsanger Emily er desuden blevet et vigtigt talerør.
Både O/RIOH, girlcrush og Reveal Party er i øvrigt tilknyttet musikselskabet W.A.S. Entertainment, som lægger vægt på repræsentation af seksuelle minoriteter og kønsminoriteter.
Elevtalks
Begge steder er der også en talk med Erhvervsuddannelseselever imod Fordomme (EiF).
På danske erhvervsskoler har en række elever organiseret sig for at kæmpe mod fordomme mod personer med LGBTQ+-identitet og mod diskrimination. Da skolerne i høj grad er vinklet mod erhverv og arbejdspladser, mener de, at det både er uddannelserne og elevpladsernes ansvar at gå forrest og sætte seksuelle minoriteter og køn på dagsordenen for at skabe mere attraktive miljøer at uddanne sig i.
Mød en række af eleverne, hvor man som publikum, til eventes talk, skal høre mere om arbejdet i EiF, og hvordan man er med til at skabe de bedste rammevilkår for at alle kan udvikle sig fagligt.
Michael Bjerring, der gemmer sig inde i Mizz Privileze er også frivilligkoordinator for Erhvervsuddannelseselever imod Fordomme (EiF), så alt går op i en højre enhed.
Du kan læse magasinets temaartikler og finde info om mini-festivalen her.
Læs også: Den unge Elias´ lidelser