KULTUR

Under Regnbuen

Foto: Mikael Costa

Kom med på LGBT-byvandring rundt i København.

I Danmark er vi nået langt i forhold til rettigheder til LGBT+ personer. Men bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transkønnedes kamp for at blive accepteret har været en lang og sej rejse – og foregår stadig. Fra ulovlig kærlighed til udstødelse og fordømmelse, men heldigvis også med en masse sejre og kærlighed.

Det er over 30 år siden, at Danmark som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden. Den 1. oktober 1989 fandt de første homobryllupper sted på Københavns Rådhus.

Journalist og forfatter Bjarne Henrik Lundis tager dig igennem København og fortæller om over 100-års homo-/LGBT+ historie. Hvem gik foran? Og hvilken pris måtte de betale for, at homoseksuelle/LGBT+ personer i dag kan leve, som de vil, og elske den, de gør?

Tid: Mandag den 16. august kl. 19.00 med start ved Spar Nord/hjørnet af Regnbuepladsen og Lavendelstræde.

Turen varer cirka 1 ½ time og koster 100 kroner. Tilmelding skal ske til turguide Bjarne Henrik Lundis, ved indbetaling af 100 kroner gennem MobilePay til 21 42 84 51.

Turen arrangeres i samarbejde med facebook-gruppen “Alle bøsser der søger i Danmark”.

 

Læs også: Registreret partnerskab (1989)