Et kig i Uffe Elbæks dagbøger

Har du lyst til at kigge i Uffe Elbæks dagbøger? Det har forfatteren og journalisten Stig Andersen fået lov til.

”Stig Andersen ringede til mig og fremlagde en idé om at skrive en biografi om mig. Dengang kendte jeg ham ikke, ud over som navn: Jeg vidste, han havde skrevet Tøger Seidenfaden-biografien, og at han havde arbejdet i DR,” siger Uffe Elbæk, som gik med på idéen efter at have mødt forfatteren.

”På vores andet møde kom vi til at snakke om, hvordan denne biografi kunne komme et andet sted hen end andre biografier om nulevende politikere. Hvis den skulle give mening for læserne i min optik, skulle den komme mere ned under huden. Og så sagde jeg, som en total hovsa-beslutning, at han kunne få lov til at kigge i kassen med mine gamle dagbøger,” fortæller Uffe Elbæk.

Saftige detaljer

Biografien tager ikke blot læserne med på Uffe Elbæks politiske rejse, men i høj grad også på den menneskelige.

”Der er da masser af saftige detaljer i de dagbøger. Jens, min mand, sagde til mig, at det var det mest risikable, jeg overhovedet var gået med til. Men der havde jeg så meget tillid til Stig, at han ville læse dagbøgerne med seriøse øjne for at fortælle, hvad der er, der har formet mig og gjort mig til den person, jeg er i dag,” siger Uffe Elbæk.

Kvinder og mænd

I sine yngre år var Uffe Elbæk mest sammen med kvinder, og som 22-årig fik han sønnen Frej sammen med sin første store kærlighed, Karin. Men midt i 80’erne mødte han Tage, som åbnede op for Uffe Elbæks indre homo.

”Jeg har defineret mig selv som homoseksuel mand siden slut-firserne. Men når jeg kigger længere tilbage, har jeg hele tiden haft en lille homodreng inden i mig, der ventede på at blive kaldt op på scenen. Spørgsmålet var bare hvordan og hvornår.”

”En udfordring for mig var, at jeg også synes, at kvinderne var spændende. Men i dag ville en person, som var i min situation dengang, nok have oplevet det helt anderledes. I dag er de der kasser meget mere flydende, men dengang for 30 år siden var det virkelig et statement og identitetsvalg, som ville noget, når man sagde, at man var homoseksuel.”

Svingdørsidentitet

I biografien om Uffe Elbæk kan man læse mere om hans begyndende homo-identitet efter mødet med Tage.

”Der var nogle år fra 85 til slutningen af 80’erne, hvor jeg levede med en svingdørsidentitet mellem at være til kvinder og mænd; indtil jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne rumme det. Og siden har jeg kun været sammen med mænd.”

I 2005 mødte Uffe Elbæk sin nuværende mand, Jens, som han blev gift med i 2007. Jens har valgt ikke selv at lade sig interviewe til bogen, men flere af de interviewede fra Uffe Elbæks bekendtskabskreds giver ham mange pæne ord med på vejen.

”Der er flere, der siger, at han er det bedste, der er sket i mit liv. Og det har de ret i,” siger Uffe Elbæk.

Den politiske rejse

Alternativets politiske leder startede sit politiske engagement i Danmarks Kommunistiske Ungdom, hvilket i 70’erne ikke var så usædvanligt, som det kan lyde i dag.

Som ung havde Uffe Elbæk også en flirt med Venstresocialisterne, men det var for Det Radikale Venstre, at han slog igennem som politiker. For de Radikale blev han i første omgang valgt til byrådet i Aarhus og senere til Folketinget. I 2011 blev han kulturminister, men han forlod ministerposten i slutningen af 2012 efter en ubehagelig mediestorm.

De politiske op- og nedture kan man også læse mere om i biografien; herunder hvordan Uffe Elbæk efter afgangen som kulturminister tog orlov fra Folketinget og rejste en måned til USA for at finde ud af, om han overhovedet ville blive i politik.

Inspireret af USA

Uffe Elbæks særlige forhold til USA startede, da han i sit barndomshjem mødte unge amerikanske udvekslingsstuderende og blev introduceret til Ungdomsoprøret.

”Det er dybe venskaber, som jeg stadig har med nogle af de amerikanere, jeg mødte dengang. De åbnede USA op for mig, og jeg har rejst USA tyndt; startende med den legendariske biltur i 76, hvor Karin, Steen og jeg købte en Ponchak i New York og rejste gennem USA og Mexico.”

Steen var en nær ven fra gymnasietiden, som Uffe og Karin havde taget med på turen.

”Den del af USA, som jeg elsker, er den der energi, hvor alt er muligt; den der entreprenante iværksætterkultur; og hele den progressive scene i USA. Den har fulgt mig hele tiden. Om det så var da jeg med Frontløberne arbejdede sammen med City Kids i New York, eller da Kaospiloterne oprettede klasseværelse i San Francisco, eller nu med Alternativet, hvor vi arbejder sammen med Bernie Sanders.”

Trump og EU

Alternativets partileder har mødt Bernie Sanders under primærvalgene, og han var også med på Demokraternes partikonvent. Og der var absolut ingen glæde hos Uffe Elbæk den 9. november, hvor det stod klart, at Donald Trump havde vundet præsidentvalget.

”Det er forfærdeligt! Det, der sker i politik i Europa og ude i verden, minder mig om perioden mellem første og anden verdenskrig. Det er voldsomt at sidde at sige, men for 25 år siden, ved Berlinmurens fald, troede jeg, at vi ville få et helt andet Europa,” siger Uffe Elbæk.

I modsætning ved folkeafstemningen om EF i 1972, er han nu blevet en varm tilhænger af EU.

”Vi tager alle sammen for givet, at vi kan rejse, uddanne os, arbejde og bo overalt i Europa. Men det er vi nu i gang med at ødelægge. Murene kommer op igen. Nationalismen og populismen har gode kår.”

”Set i lyset af Trump: Der er en enorm anti-establishment-kraft derude. Folk er fed up, og den energi kan gå i to retninger. Den kan gå i en Trump-energi, eller den kan gå i en Bernie-energi. Og jeg er jo helt klart mest på Bernie, for det oplever jeg som en progressiv og håbefuld måde at bruge den anti-establishment-energi på. I modsætning til Trump-energien – hvis den får lov til at vokse uhæmmet, kan det ende meget galt.”

World Outgames

Menneskerettigheder og mangfoldighed er en vigtig del af World Outgames, som Uffe Elbæk var med til at arrangere, da København var vært i 2009.

”Da jeg fik tilbudt jobbet, var Jens og jeg egentlig på vej til at flytte til Berlin. Danmark var midt i en borgerlig regeringsperiode, og jeg havde en fornemmelse af, at vinduerne blev lukket og loftet kom ned i hovedet på os.”

”Grunden til, at jeg sagde ja til jobbet, var, at Danmark var kendt for tegneseriekrise, Muhammedkrise og hele mollevitten. Men World Outgames rummede en helt anden og progressiv historie om Danmark: En historie om tolerance, mangfoldighed og frihed. Og det var lige nøjagtig det, Danmark og København havde brug for på det tidspunkt. Vi havde ikke brug for at blive sat i bås med en borgerlig regering, som ikke ville verden.”

Varige spor

En anden motivationsfaktor for at gå ind i arbejdet med World Outgames var for Uffe Elbæk at gøre noget for mangfoldigheden i den daværende homo-kultur.

”Homo-kulturen var jo så meget mere end Copenhagen Pride, som den så ud dengang. Heldigvis er Copenhagen Pride et helt andet sted i dag, og jeg har kæmpe-respekt for den nuværende pride-bestyrelse,” siger Uffe Elbæk.

Når han ser tilbage, mener han, at World Outgames har sat sig varige spor.

”For det første har LGBTQ-miljøet fået en hel anden respekt i det politiske miljø. LGBT som begrebet blev introduceret og præger mediernes dækning. Nye partnerskaber er blevet til med for eksempel Amnesty, Politiet, LGBT Danmark og Rådhuset. Man fik en politik mod hadforbrydelser og en levevilkårsundersøgelse. Og museerne er begyndt at samle objekter ind med relation til LGBTQ-miljøet.”

Et af målene med World Outgames var at gøre det til en fest for alle og ikke blot en fest for de få.

”Det gjorde mig enormt glad, at københavnerne tog World Outgames til sig. Og det blev da også stemt ind som Årets Begivenhed af læserne på Politiken.”

Uddeler AXGIL-pris

Den 8. februar er Uffe Elbæk en af prisuddelerne ved Danish Rainbow Awards – AXGIL. Prisuddelingsfesten som tidligere hed AXGIL Gay Galla.

”Det har enorm betydning, at LGBTQ-miljøet samarbejder om en sådan prisuddelingsfest,” siger Uffe Elbæk.

”Jeg synes virkelig det er imponerende, hvor langt København har taget den. Det er jo kommet op på niveau med Stockholm.”

”Det er et af de arrangementer, jeg sætter meget stor pris på, fordi det viser bredden i LGBTQ-miljøet i Danmark og København. Prisuddelingsfesten er sammen med Copenhagen Pride og filmfestivalen MIX Copenhagen tre helt centrale piller i min optik, i forhold til at holde fanen højt, udvikle kvalitet og skabe de nødvendige relationer, som jeg synes, der stadig er brug for.”