MeToo og de misbrugte drenge (2018)

Egne oplevelser

Jeg er selv vokset op i 1950erne og 1960erne og har også selv oplevet at blive krænket eller set andre blive krænket. Selv om jeg sagde fra, så var tiderne ikke til at man dengang greb ind, tingene blev dysset ned og løst uden at det kom frem til offentligheden.

Gymnastiklæren – Det er tilbage i 1960erne, dengang var det et must at alle gik i bad efter gymnastiktimen. Vi havde en gymnastiklærer, hvor vi efter at have været i bad og tørret os, skulle stille os på række og bøje os forover, hvorefter stak han en finger ind mellem ballerne på alle os drenge, for at mærke om vi havde tørret os godt nok bagi.

Vi var nogle der fandt dette krænkende og gik derfor til skoleinspektøren og gjorde opmærksom på at vi ikke længere vil stå til ”røvparade” for gymnastiklæren, det skal her bemærkes at det var en praksis som han havde udført i flere årtier, uden at der var grebet ind.

I dag ville en sådan en hændelse nok føre til afskedigelse, men skolen gjorde dengang ikke andet end at indføre at han ikke måtte være i omklædningsrummet, når vi drenge var i bad. Han skulle opholde sig i et tilstødende omklædningsrum, mellem omklædningsrummene var der en dør med et vindue, glasset blev udskiftet med matteret glas, så han ikke kunne se ind til os. Men i løbet af kort tid blev det udskiftet med et, hvor der var en smal stribe der ikke var matteret, så det var muligt at holde øje med, hvad der foregik i vores omklædningsrum. Vi gjorde dog ikke yderligere, men det var da ikke særligt behageligt at se et par øjne overbeglo os, når vi var i bad.

Børnehaven – I 1970erne arbejdede jeg i en børnehave, hvor en af mine kolleger, en mand i 50erne, havde en opførelse som jeg fandt upassende. Hvis drengene havde være ude i regn eller sne og fået våde handsker, så skulle de have alt tøjet af og tørres, det gjaldt kun drengene ikke pigerne.

Jeg klagede over dette til min leder, men hun kunne, eller ville ikke se, at der var et problem. Jeg valgte så at sige mit job op, da jeg ikke ville lukke øjnene for disse overgreb.

Egen vinding

Men jeg husker da også at vi drenge indimellem udnyttede nogle af de voksne, som vi var blevet opmærksomme på, havde en svaghed for os drenge. Vi havde blandt andet en biografkontrollør. Det startede med at han kontaktede os inde i biografsalen og lokkede os hen til sig med karameller, for at få mulighed for at give os et klap bagi. Da vi kunne mærke at han fandt behag ved det, fandt vi da også hurtigt ud af at udnytte dette ved at stå udenfor billetkontoret om søndagen, hvis vi ikke havde penge til billetten, og tilbyde at han måtte give os i klap bagi, hvis vi kom gratis ind. Så her var det os drenge der udnyttede den ældre.

Tiderne

Der er sikkert mange andre der også har oplevet at sige fra uden det er har ført til at man er blevet hørt eller der er blevet grebet ind, både når det har været overgreb på en selv eller man har været vidende til, at der er blevet gjort overgreb på andre. Dengang i 1950erne og 1960ern, var vi børn/unge stadig meget autoritetstro overfor voksne og når vi så samtidigt blev affejet med at have lidt for livlig fantasi, så var det nok medvirkende til at mange valgte at lukke øjnene for overgreb og krænkelser og lod stå til.

I dag er der mere fokus på voksne der omgås børn, det er næsten gået over i den modsatte grøft, som gør at mange fravælger job og frivilligt arbejde med børn, for at beskytte sig selv mod at blive mistænkt, når der sker overgreb. Og trods den meget opmærksomhed, så sker der alligevel mange overgreb, både enkelt tilfælde og mere systematisk overgreb.

Selvom vi har et meget liberalt samfund, så kan børn og unge, i dag, ofte heller ikke tale med deres forældre om sex. Men er det vigtigt at forældre ruster deres børn til den virkelige verden og hvilke udfordringer og valg de kan komme ud for, ikke mindst på internettet.

Den eneste advarsel som mange af os, der i dag er voksne, fik da vi var børn, var at vi skulle passe på gamle mænd med klistrede bolsjeposer og at vi aldrig måtte gå med dem. Men det var nok de færreste af os, der fik at vide, hvad der ville ske, hvis vi gik med dem.

For mit eget vedkommende har dette haft den betydning, at selv om jeg har været interesseret seksuelt i drenge før jeg begyndte i skolen, så var det først i slutningen af teenager-årene, at jeg blev klar over at jeg var som de gamle mænd med de klistrede bolsjeposer. Dette til trods for at jeg siden jeg var seks-syv år, havde haft sex med andre drenge, dette af stor lyst og fordi det var naturligt for mig. Men det har så også betydet, at jeg aldrig har haft behov for at springe ud som bøsse, for jeg altid har været sådan og ikke følt at jeg skulle forholde mig til min egen seksualitet.

Svært at forstå

Dem der ikke har været udsat for disse overgreb eller som ikke har følt overlast på grund af at være udsat for et overgreb i deres barndom, har nok svært ved at sætte sig ind i hvorfor der er nogen, hvor disse overgreb, har betydet så meget for deres videre liv, at de her mange årtier senere har behov for at få en form for oprejsning og bekræftelse i at der er gjort dem uret i deres barndom, men hvor andre har kunne lade dette passere uden det har påvirket dem.

Vi har spurgt sexolog Bjorn Dotzauer om hvad han mener der er forskel på om det er en af samme køn, om det er overgrebets art, om det er relationen mellem offer og krænker, om der har noget at gøre med ens egen seksualitet i forhold til krænkerens eller det er aldersforskellen, der har den store betydning for hvordan den enkelte bearbejder et overgreb, som det jo er, uanset om man har lidt overlast:

Bjorn svarer:

– Først vil jeg sige, at der altid uanset køn, alder og seksualitet, kan opstå situationer, hvor en anden part kan føle sig krænket. Det skal altid tages meget seriøst, hvis et ungt menneske giver udtryk for at være blevet krænket på den ene eller anden måde. Når vi taler om børn og unge, så ved vi i dag, at børn har en seksualitet, som de er i gang med at udforske og finde sig selv i. Det lærer pædagogerne på deres uddannelse, og jeg ved, at der arbejdes meget med dette i institutionerne rundt omkring i landet, for at de hele tiden bliver bedre til at takle disse udfordringer. Vi andre, os almindelige mennesker der ikke til hverdag arbejder med børn og unge, har fået en berøringsangst for ikke at blive stemplet som pædofile, og det påvirker i den grad børnenes udvikling.
– Mange forældre har svært ved at tale med deres børn og unge teenager om sex, udvikling af kroppen og hvordan den kan udforskes på en dejlig måde. De er bange for at overtræde barnets grænser – og det er dybt forståligt med den opfattelse der hersker i medierne i disse år. Jeg er ikke familie terapeut, men jeg møder ofte unge mennesker (unge teenagere), der har svært ved at tale med deres forældre om sex, kærester og andet intimt. De er glade for den seksualundervisning de får i skolerne, men mange mener også at det bliver for meget ”in your face”, når vi i uge 6 sætter sex på skemaet og ellers ikke taler ret meget mere om det resten af året.
– Som sexolog mener jeg, at vi ikke skal have denne berøringsangst overfor vores børn og ungdom. De elsker at tale om sex og hvordan kroppen er opbygget – og de skal nok selv sige fra når de ikke gider tale mere om det! Jeg er helt sikkert på, at mere snak om sex, seksualitet og kroppens udvikling kun vil gavne vores ungdom. Men børnene skal SELV udforske sig selv og hinanden, det skal vi voksne ikke blande os i.
– Jeg tror, at oplevelsen af at blive krænket, ligger i den følelse af, at den unge oplever det forkert og det ikke er med én man kan relatere til (f.eks. en ældre voksen). Som voksne, er det vores ansvar, at passe på vores unge mennesker, guide dem, men lade dem selv gøre deres erfaringer på det seksuelle plan.
– Jeg tænker ikke, at der er den store forskel på piger og drenge i denne sammenhæng, begge køn gennemgår en transformation, som er altafgørende for deres videre liv og det skal vi voksne kun guide dem i. Overgreb og krænkelse af børn og unge, må vi derfor til stadighed se på, hvordan vi kan forhindre og undgå, samtidigt med, vi stadig på en god, nærværende og naturlig måde kan guide dem til at lære deres krop at kende.

MeToo – en større skandale

Men det der måske er den største skandale i alle de beskyldninger der i dag bliver blæst op i pressen om overgreb, er nok at man uden dokumentation, kan komme med beskyldninger; beskyldninger der kan påvirke andre menneskers liv på uoprettelig vis, uden at de er dømt eller har nogen som helst mulighed for at bevise deres eventuelle uskyld.

Mange af beskyldningerne ligger også så langt tilbage i tiden, at de fleste nok har svært ved at huske præcist hvad der skete. Ligesom ens erindring kan fremstå med varierende grad af livagtighed og detaljering, spændende fra at man næsten kan genopleve en begivenhed og til at man blot mener, eller tror man ved, at den er sket engang.

Kilder: Politiken.dk, TV2.dk, Altinget.dk, denstoredanske.dk, kreativ-psykoterapi.dk, faktalink.dk, wikipedia.org og PAN-Bladet

 

Læs også: Vinderen er: Filmen “Kim”!