Dansk HOMO-Historie

Copenhagen Pride 2017

Det skønnes at op mod 25.000 deltagere i Copenhagen Pride paraden i 2017 og mere end 300.000 tilskuere langs paraden.

Der var fest, regnbuefarver og glimmer da tusindvis af deltagere i regnbuefarvet tøj gik gennem Københavns gader i den årlige Copenhagen Pride Parade. Det farverige optog startede ved Frederiksberg Rådhus klokken 13 og fortroppen nåede målet – Rådhuspladsen i København kl. 15.

Copenhagen Pride valgte igen at gå uden om Nørrebro, hvilket fik flere politikere til at kritisere Copenhagen Pride og pege på de store problemer der er for homoseksuelle på Nørrebro.

Debatten om, hvorvidt traditionen med at LGBT-paraden går gennem Nørrebro skulle fastholdes var ellers oppe i 2016, hvor københavnske politikere og folketingsmedlemmer i september opfordrede til at paraden i 2017 skulle gå gennem Nørrebro. Men i oktober 2016 besluttede Copenhagen Pride imidlertid, at ruten skulle gå ned ad Frederiksberg Alle og Vesterbrogade.

Politiet var igen i år massivt til stede under paraden, og bortset fra fem anmeldelser om vold blev det en rolig eftermiddag. De 5 sager blev behandlet som mulige hadforbrydelser.

Paraden endte på Rådhuspladsen, hvor det store show og festen fortsatte frem til midnat. Her optrådte blandt andet Nabiha.

Læs også: Pridens historie i Danmark

Se også: Kendisser fejrer farverigt Copenhagen Pride