SAMFUND

Lil Nas X hejser regnbueflaget på årets Roskilde Festival

Lil Nas X henter to Grammy priser
Lil Nas X giver på årets Roskilde Festival sin første koncert i Danmark.
Foto: Fra Lil Nas X Facebook

Det bliver et regnbuefarvet festfyrværkeri, når den amerikanske rapper og queerikon, Lil Nas X indtager Orange Scene på årets Roskilde festival.

Sommerens koncert på Roskilde Festival bliver Lil Nas X allerførste koncert på dansk jord.  Den 23-årige musiker bragede gennem lydmuren i 2019 med gennembrudshittet ”Old Town Road”. En sang der i hele nitten uger toppede hitlisten Billboards Hot 100.

Da ”Old Town Road” toppede de amerikanske hitlister brugte Lil Nas X, der også svarer det borgerlige navn Montero Lamar Hill, lejligheden til at springe ud som homoseksuel.

Udover at være en rollemodel for minoriteter verden over, er den amerikanske rapper er på ingen måde bange for at gå helt til stregen i sine musikvideoer. Med sin homoseksualitet og religiøse referencer sendte han med videoen til hittet ”Montero( Call Me By Your Name) nærmest chokbølger gennem den kristne højre fløj i USA.

I videoen til Lil Nas X tredje amerikanske # 1 hit “Industry Baby” optræder Lil Nas X i pink fængselsdragt. Derudover indeholder videoen en nærmest ikonisk nøgen dansescene i fængslets brusebad.

Lil Nas X var sidste år på sin første turne. En turne der også bragte ham til Europa, hvor han gav syv koncerter. Desværre var Danmark ikke med på tourplanen. Men det indhenter rapperen nu med sommerens koncert på Roskilde festivalen.

Du kan følge Lil Nas X her.

Læs også: Paven: Homoseksualitet er en synd ikke en forbrydelse.