LGBT+ romancehit vender tilbage med dansker på rollelisten

Sad du også klæbet til skærmen, da Red, White & Royal Blue og romancen mellem præsidentens søn og den engelske prins i 2023 tryllebandt verden? Nu er opfølgeren snart klar. Denne gang endda med kendt dansker på rollelisten.
Red, White & Royal Wedding hedder opfølgeren til Prime Videos store LGBT+ hit Red, White & Royal Blue fra 2023. En film, der er baseret på Casey McQuistons bestseller af samme navn fra 2019.
Her følger vi den engelske prins Henry, der er nummer tre i arvefølgen til den engelske trone og Alex Claremont- Diaz, der er søn af USA´s præsident. Efter en lidt hård start udvikler forholdet mellem de to sig til en yderst hed romance.
I opfølgeren er det igen Nicholas Galitzine og Taylor Zakhar Perez, som spiller de to hovedroller. Også Uma Thurman er tilbage i det ovale værelse som Præsident Ellen Claremont.
Ny på rollelisten er den danske skuespiller Alex Høgh. Danskerne kunne senest opleve ham med Sara Bro ved sin side, som vært ved det danske Melodi Grand Prix i Frederikshavn. Alex Høgh har tidligere gjort sig internationalt bemærket gennem hovedrollen i kulthittet “Vikings” og senest i den danske “Rejseholdet- Det første mord”. Hvilken rolle Alex Høgh skal spille i opfølgeren er endnu ikke afsløret, da manuskriptet holdes ekstremt hemmeligt.
Da Red, White & Royal Blue i 2023 fik premiere høstede den mange anmelderroser verden over. Og med den nylige enorme succes med HBO serien “Heated Rivalry” tegner opfølgeren Red, White & Royal Wedding til at blive en af Prime Videos mest ventede LGBT+ romanceudgivelser.
Vis dette opslag på Instagram
Hvornår opfølgeren rammer streamingtjensten i Danmark er endnu ikke programsat. Men eftersom optagelserne er færdige så kan man jo håbe på det bliver til efteråret.
