SAMFUND

Glimmer garanti: Stor Grand Prix 2026 guide

Sara Bro og Alex Høgh Andersen er værter ved Melodi Grand Prixet som afholdes den 14. februar i Frederikshavn.         Foto: Agnete Schlichtskrull/DR.

Det er blevet tid til at samle venner og familie til konfetti, sang og sceneshow. Det er tid til årets Grand Prix shows. Her er din guide.

De næste to lørdage sendes DR Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP i den bedste sendetid. Out & About fortæller dig her alt, hvad du skal vide om de to store live tv-shows.

Værtsby og Venue

Årets danske Melodi Grand Prix finaler sendes live fra Arena Nord i Frederikshavn lørdag den 14. februar og lørdag den 21. februar. Det er første gang i Grand Prixets historie, at en finale afholdes så højt nord på.

”Vi er utroligt stolte over at kunne byde Melodi Grand Prix og MGP velkommen til Frederikshavn. Begge events er stadig kæmpe samlingspunkter for familier og venner over hele landet. Vi glæder os til at være med til at danne ramme om årets Grand Prix-sange.

Forhåbentlig kan vi samtidig vise Frederikshavn Kommune frem på allerbedste vis, så flere rundt om i landet får lyst til kigge forbi vores skønne område”, lyder det stolt og glad fra Frederikshavn Borgmester , John Andersen.

Du kan læse meget mere om Frederikshavn som værtsby herunder.

Frederikshavn: Melodi Grand Prix – Ja tak! Kom an

Årets Grand Prix værtsby: Det sker i Frederikshavn

Sælma Alakhir og Maria Helander er værter ved årets udsolgte MGP-finale.                                                        Foto: Asger Malm Møllsøe / DR.

 

Værterne

Når kameraerne blænder op for den 56. udgave af Dansk Melodi Grand Prix den 14. februar 2026, bliver det med tv- og radiovært Sara Bro for tredje år i træk og skuespiller Alex Høgh Andersen som den nye i front.

Sælma Alakhir og Maria Helander skal lede publikum gennem årets største musikfest, når det lørdagen efter bliver børnenes tur.

Sælma Alakhir havde sin debut som vært ved MGP 2025, mens Maria Helander i år får sin MGP-værtsdebut. Maria er allerede et kendt ansigt blandt børn og unge fra ’Ultra Gaming’.

Første gang seerne fik kendskab til Sælma Alakhir hjemme i stuerne, var da hun lavede dansen til nissen Rumle, som optrådte i DR’s julekalender ’Julehjertets Hemmelighed’ fra 2022.

Årets artister – Dansk Melodi Grand Prix 2026

Deltagerfeltet består både af nye stjerner, gamle Grand Prix-bekendtskaber – og sågar et comeback fra sidste års vinder.

Her er årets artister og sange:

  • Sander Sanchez – ’Two Spirits’m,

Two Spirits’ er skrevet af Sander Sanchez, Lise Cabble, Marcus Winther-John og Rasmus Rex.

  • Late Runner – ’Can U Feel It?’.

‘Can U Feel It?’ er skrevet af Asger Tarpgaard, Jesper Mortensen, Tanja Simonsen og Christian Vagn.

  • Søren Torpegaard Lund – ‘Før vi går hjem’.

‘Før vi går hjem’ er skrevet af Søren Torpegaard Lund, Valdemar Littauer Bendixen, Clara Sofie Fabricius og Thomas Meilstrup.

  • Sissal – ‘Infinity’.

‘Infinity’ er skrevet af Sissal, Chris Chordz, Malte Johansen, Joy Deb, Linnea Deb og Jimmy Joker.

  • Emil Otto – ‘Copenhagen Noir’.

’Copenhagen Noir’ er skrevet af Emil Otto, Marcus Winther-John og Joachim Ersgaard.

  • Myrkur – ‘Touch My Love and Die’.

Touch My Love and Die’ er skrevet af Myrkur og Søren Mikkelsen.

  • Lasse Skriver – ‘Roaring Heart’.

Roaring Heart’ er skrevet af Lasse Skriver, Karl-Frederik Reichhardt, August Møller Fogh og Thomas Baxter.

  • Ericka Jane – ‘Death of Me’.

Death of Me’ er skrevet af Ericka Jane, Ole Bjørn, Daniel Scheffmann og Johannes Bruun.

MGP for fuld udblæsning

Glæden, modet og kreativiteten er i fokus, når årets børn og unge artister træder ind på MGP-scenen. Publikum kommer til at opleve både stærke budskaber, store drømme og masser af humor, energi og venskab.

Showet vises på DR1, Ramasjang og DRTV klokken 19.00, lørdag den 21. februar 2026.

Her er de otte deltagende sange, solister og grupper:

  • Queenpops – ‘QueenPop Dance’.
  • Første sekund – ‘Crush på dig’.
  • Nathaniel – ‘Vi vil ikk’ Ha’ Mobning’.
  • Anna Frida – ‘Ligeglad ligeglad’.
  • NFS – ‘I Pisser Mig Af’.
  • Kontra – ‘Lige hvad du vil’.
  • Bassam – ‘Op next’.
  • Viola – ‘Kom tilbage, Augusta’.
Deltagerne i MGP 2026. Fotograf: Mathias Nesgaard – Grafik Astrid Fomsgaard. DR.

Download appen

I appen ’DR Grand Prix’ kan du holde dig opdateret om årets shows, og så kan du stemme i appen – helt gratis.

Download appen ’DR Grand Prix’ fra App Store eller Google Play. Har du appen i forvejen, er det nok at opdatere den.

Det er vigtigt, at du har den nyeste version af appen.

Klar, parret, stem!

Du har to muligheder for at stemme. Via SMS eller i DR’s Grand Prix App. Hvis du bruger appen, kan du stemme tre gange på hver sang i hver afstemningsrunde. Det er gratis at stemme med appen.

På sms sker der til 1212. Det koster 1 krone plus sms-takst at stemme på sms. Ved deltagelse fraskrives 14 dages fortrydelsesret. Sms-koder til de enkelte artister vil lyde og være synlig i de enkelte shows.

I første afstemningsrunde under Dansk Melodi Grand Prix stemmes tre ud af de otte sange videre til anden runde. Der kan stemmes både i appen og på sms. De tre sange, der går videre til anden afstemningsrunde, findes på baggrund af aftenens seerstemmer fra app og sms samt fra en fagjury, hvor vægtningen er 50% seerstemmer og 50% jury.

I anden afstemningsrunde nulstilles alle stemmerne, og vinderen findes blandt de tre tilbageværende sange. Her er det igen app- og sms-stemmer fra seerne og en fagjury, der afgør resultatet. Her gælder seerstemmerne for 50% og juryens stemmer for 50%.

Sådan stemmer du til MGP

I første afstemningsrunde børnenes MGP skal årets sange reduceres fra otte til tre. De tre sange med flest stemmer på app’en samt sms-stemmer går videre til anden afstemningsrunde.

I anden afstemningsrunde nulstilles stemmerne, og vinderen skal findes ud fra de tre tilbageværende sange. Den sang med flest app- og sms-stemmer vinder børnenes MGP 2026.

I begge afstemningsrunder kan der stemmes både i appen og på sms.

Gensyn

På DR TV – DR Gensyn, har du mulighed for at genopleve alle de største, vildeste og mest mindeværdige øjeblikke fra Dansk Melodi Grand Prix.

DR har nemlig restaureret og lagt alle finaler fra Dansk Melodi Grand Prix fra 1978, hvor Mabel vandt med ‘Boom Boom’, helt til 2005, hvor Jacob Sveistrup tog sejren med ‘Tænder på dig’. Det er 28 års finaler, du nu kan gå på opdagelse i lige her.

Eurovision

Eurovision 2026 afholdes til maj i Wien i Østrig.

Blot 35 lande kommer til at deltage i Eurovision Song Contest 2026.

Dermed bliver næste års konkurrence den med det laveste antal deltagere siden 2003. I 2008 slog showet rekord med 43 deltagerlande. Det skete igen i 2011 og 2018.

Herunder kan du se det første sneak peak af årets store Eurovision scene.

Eurovision 2026: Slut med at pynte på virkeligheden – Buuh-råb får atter lov at runge