Når ensomhed rammer

Sex & Samfunds rådgivning møder en generation af unge LGBT+ personer, der står alene med identitet, krop og relationer. Ensomheden er dyb, men fællesskaberne findes – og hjælpen er tættere på, end mange tror.
Af Bjorn Dotzauer
Ensomhed er et voksende tema blandt LGBT+ unge, og hos Sex & Samfund fylder netop den problematik mere i rådgivningen end tidligere. Her taler rådgiverne dagligt med børn og unge mellem 10 og 25 år, der står alene med spørgsmål om identitet, sex, krop og relationer.
Ifølge Jeppe Hald, der leder rådgivningstilbuddet, er der ét mønster, der går igen: “Det mest gennemgående tema er stadig at springe ud. Det er dér, mange konfronterer ensomheden første gang.”
Seksualitet og køn er ikke bare identitetsspørgsmål – de bliver en slags indre rum, hvor man i lang tid kun har sig selv som sparringspartner.
Jeppe Hald oplever, at flere i dag springer ud tidligere end før. Men den tidlige åbenhed betyder også større sårbarhed: “De står midt i puberteten, bor hjemme og går i faste klassefællesskaber. Det kan være svært at slippe væk, hvis reaktionerne bliver hårde eller tavse. Det er faktisk også en af de typiske situationer, unge i vores rådgivning søger hjælp til.”
Når skabet følger med ud
Selv om flere unge springer ud tidligere, har det en pris, hvis identiteten har været skjult længe.
“Hvis man har levet med en hemmelighed i mange år, sætter det sig dybt. Mange mister følelsen af, at de er værd at elske, og det forfølger dem ind i deres første relationer.”
Jeppe beskriver, hvordan ensomhedens skygge følger med – også efter, man er trådt frem i lyset.
Mange unge står i deres allerførste relationer uden forbilleder og uden voksne, der kan hjælpe med de samtaler, der hører til.
“Vi møder unge, der siger: ‘Jeg har fået en partner, men vi har helt forskellig lyst, og jeg ved ikke, hvor jeg skal tale om det. Jeg føler mig forkert igen.’ Det kan føles som et nyt skab,” lyder det bekymret fra Jeppe Hald i forhold til de udfordringer, der støder til, selv efter man er sprunget ud.
Læs hele artiklen i februar magasinet
Læs mere:
Sex & Samfunds Rådgivning
