KULTUR

Lev og lad leve – Landet er med

Regnbue-miljøet i fælles opråb: Der er kæmpe mørketal for hadforbrydelser mod os.

I 2018 registrerede politiet 74 hadforbrydelser rettet mod LGBTQI+ personer i Danmark. Ifølge aktivister og organisationer, der beskæftiger sig med LGBTQI+ rettigheder er tallet langt højere. Derfor indkalder de til aktion tirsdag d. 2. juni kl. 17.00-18.30 på Store Torv i Aarhus.

Jeg er blevet spyttet på, jeg er blevet truet med kniv, og jeg er blevet slået ned flere gange‘. Sådan lød overskriften på en DR artiklen, hvor tre personer fortæller om deres oplevelser i det offentlige rum, og hvordan de er blevet sprogligt og fysisk overfaldet på baggrund af deres kønsudtryk.

Samtidig udgav TV2 Echo også en video med Aleksander, der fortæller hvordan folk behandler ham, når han går rundt i kjole i København. Videoen er allerede set af over en kvart million danskere og har inviteret til debat om, hvorvidt man i Danmark frit kan være og udtrykke sig som man vil uanset kønsidentitet.

En debat der fik aktivisterne Elijah Kashmir Ali og Mizz Privileze til at reagere. I samarbejde med Copenhagen Pride og toneangivende organisationer inden for området har de derfor indkaldt til aktion foran Christiansborg, og dette har fået byer landet over til at lave deres egen solidaritetsaktion, herunder Aarhus.

“Den seneste undersøgelse, som Epinion har foretaget for Aarhus Kommune i 2019, viser, at 44 procent af de adspurgte i LGBT-miljøet har følt sig udsat for diskrimination eller hadforbrydelser. Det er derfor vigtigt at vi holder fokusset og gør opmærksom på problemet.”
Mona Linaa, forperson Aarhus Pride

“For mange LGBT+ personer hører diskrimination desværre hverdagen til. Også i Aarhus oplever mange tilråb eller chikane udelukkende på baggrund af deres beklædning og kønsudtryk. Derfor er det vigtigt at kæmpe mod diskrimination og hadforbrydelser og for en mere mangfoldig by.”
Philipp Pechmann, forperson LGBT+HUSET

”Hadforbrydelser skal ikke være en del af hverdagen for nogen. Sådan er det bare! Uanset hvilken kønsidentitet man identificerer sig med. Det er det samfund vi kæmper for til demonstrationen Kjoler mod Hadforbrydelser, sammen med en masse af de sejeste organisationer”
Anna Jørgensen, frivilligkoordinator Sex og Samfund Århus

“Mød op i kjole og vis din solidaritet”

Aktionen foregår på Store Torv i Aarhus tirsdag d. 2. juni kl. 17.00-18.30, og vil både være en fejring og markering af retten til at eksistere i det offentlige rum i kamp mod hadforbrydelser.

“Vi inviterer til en kamp for alle, der ikke lever op til normerne for køn og kønsroller – og vi inviterer alle med, der ikke ønsker at leve i et samfund, hvor der er forventninger til, hvordan man skal se ud og udtrykke sig på baggrund af sit køn. Vi beder alle tage kjole på nu på tirsdag for at vise deres solidaritet og gøre op med forestillingen om, at der er en rigtig måde at udtrykke sit køn på. Aleksander er kommet i fokus, men vi inviterer til en kamp for alle, der ikke lever op til normerne for køn og kønsroller – og vi inviterer alle med, der ikke ønsker at leve i et samfund, hvor der er forventninger til, hvordan man skal se ud og udtrykke sig på baggrund af sit køn,” fortæller initiativtagerne Tilde Byrialsen og Thelma Karlsson fra Sex og Samfund frivilliggruppen Århus.

Aktivisterne har brugt digitale værktøjer til at stable aktionerne på benene og organiserer sig under hashtagget #levogladleve.

 

Bred opbakning fra lokale LGBTQI+ organisationer:

“Aarhus skal være en god by for alle. Til det hører, at alle skal accepteres som del af fællesskabet, uanset hvordan man ser ud eller udtrykker sig på baggrund af sin kønsidentitet. LGBT+HUSET arbejder for at alle LGBT+personer kan leve et sikkert og trygt liv i Aarhus og støtter derfor også aktionen ”Kjoler mod hadforbrydelser”.”
Philipp Pechmann, forperson LGBT+HUSET

”I Sex og Samfund Århus kæmper vi for alles lige ret til at bestemme over egen krop og seksualitet. Det må hadforbrydelser ikke sætte en stopper for. Aktionen ”Kjoler mod Hadforbrydelser” sætter fokus på, at der skal være plads til alle i det offentlige rum. Alle har ret til at være, uden at møde had og diskrimination” 
Anna Jørgensen, frivilligkoordinator Sex og Samfund Århus

“Aarhus Pride støtter naturligvis op om dette event og alle, samt de foreninger der tager kampen i hverdagen. Selvom Danmark bryster sig af at være et frisindet land, og der er stor opbakning til vor årlig Pride, så er der stadig flere eksempler på hadforbrydelser mod LGBTQ+ personer.”
Mona Linaa, forperson Aarhus Pride

 

Den lokale aktion er støttet af følgende:

Sex og Samfund frivilliggruppen Aarhus

Aarhus Pride

LGBT+HUSET

Everyday Sexism Project Danmark

 

Der er også aktioner i:

København:
https://www.facebook.com/events/602303337048615

Kolding:
https://www.facebook.com/events/2040963342715131/

Aalborg:
https://www.facebook.com/events/182661179739457/

Hold øje for der er også på vej i Viborg og Odense m.f.

 

Læs også: Kjoler mod hadforbrydelser