SAMFUND

Kræver Netflix fjerner LGBT+ indhold

Klippet af de to piger, der erklærer hinanden kærlighed i Jurassic World: Camp Cretaceous blev sløret, da den blev vist i Saudi Arabien.
Foto: Netflix/ Jurassic World: Camp Cretaceous.

Arabiske Golfstater har krævet, at Netflix fjerner alt LGBT+ indhold, der anses for at krænke “islamiske og samfundsmæssige værdier og principper”. Det rapporterer flere saudiske medier.

Det statsejede Al Ekhbariya TV beskylder Netflix for at være “filmisk dække for umoralske budskaber”. “De truer børns sunde opdragelse”.

En anden video på den Saudi Arabiske tv-stations hjemmeside hævder, at streamingtjenesten “promoverer homoseksualitet”. “Streamingtjenesten fokusere overdrevent på homoseksuelle”, hedder det.

Kanalen har også interviewet flere offentlige personer.  Ifølge tv-stationen fremsætter alle lignende beskyldninger og opfordrer myndighederne til straks at handle.

“Vi har kontaktet Netflix for at få dette indhold fjernet. Herunder specielt indhold rettet mod børn. Men også for at sikre overholdelse af lovene,” hedder det i en fælles erklæring fra Saudi General Commission for Audiovisual Media og GCC Committee of Electronic Media Officials. De står begge for at overvåge, hvad medierne sender.

“I tilfælde af, at det krænkende indhold fortsætter med at blive udsendt, vil de nødvendige juridiske foranstaltninger blive truffet”, advarer de to instanser.

Netflix har endnu ikke reageret på anklagerne.

Det sunnimuslimsk-styrede Saudi-Arabien ikke har nogen love vedrørende seksuel orientering eller kønsidentitet. Men seksuelle forhold uden for ægteskabet, herunder homoseksuel sex, er strengt forbudt.

I henhold til landets fortolkning af islamisk lov straffes seksuel adfærd af samme køn med samtykke med døden eller pisk, afhængigt af sagens opfattede alvor.

 

Læs også: Skal varme op for kendt dragstjerne