Konservativ angriber loven om juridisk kønsskifte

Transkønnede har fået ret til juridisk kønsskifte, så de kan leve i overensstemmelse med deres oplevede køn og få et bedre liv. Konservativ politiker angriber loven og mener, at den udvisker kønnene.

Af Kaj Erik Andersen

Læs tilføjelse fra 16.9. nederst: Nu sætter Sundhedsstyrelsen transpersoners liv på spil, fordi de nægter dem at blive behandling på privatklinikker.

Den første september trådte loven om transkønnede ret til juridisk kønsskifte i kraft.

Loven betyder, at transkønnede ikke længere skal gennem en langvarig og opslidende diagnosticering, men at de fremover kan skifte køn rent juridisk, seks måneder efter de har indsendt en ansøgning. De får dermed ændret deres CPR-nummer. Samtidig er kravet om kastration bortfaldet.

Loven om juridisk kønsskifte er en succes

Loven er et stort fremskridt for transkønnede, og det sætter igen Danmark på en førerposition i forhold til lgbt-rettigheder, for der er kun et par lande i Syd- og Mellemamerika, der har vedtaget love med lignende rettigheder til transkønnede.

SR-regeringen, Socialistisk Folkepart og Enhedslisten stemte for lovforslaget med 59 stemmer, mens Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti stemte imod lovforslaget med 52 stemmer.

Allerede efter syv dage, har 123 personer søgt CPR-kontoret om at lov til at skifte køn.

Konservativ modstand mod juridisk kønsskifte

Det har fået Mai Mercado, der er sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, til at hæve en advarende pegefinger, og mediernes mikrofonholdere kan jo bedre lide en kritisk kommentar, end at fortælle om det lykkelige i, at så mange transkønnede kan se frem til et liv, hvor deres køn kommer juridiske i overensstemmelse med deres følte køn.

Derfor spredte medier som Kristeligt Dagblad gladelig Mai Mercado konservative, kernefamilie bevarende budskab:

“Det er et meget højt tal, for det er meget få, der fik foretaget et kønsskifte inden. Jeg kan være bekymret for, om vi i virkeligheden svigter en gruppe mennesker, fordi processen går for hurtigt. Derudover er juridisk kønsskifte med til at udviske kønnene, og jeg synes, at vi skal være stolte af vores køn.”

Den nye konservative formand forandre ingenting

Hvis man forventede, at den nye konservative formand, Søren Pape Poulsen, ville sætte Mai Mercado på plads, fordi han som bøsse støtter andre lgbt’eres rettigheder, blev man slemt skuffet. For det ser ud til, at Søren Pape Poulsen mere er til at hylde de konservative familieværdier, frem for at signalere en ny og mere tidssvarende stil på familieområdet, som Out & Abouts redaktør, Thomas R. Kristensen, udtrykker håb om, i bladets september nummer.

Thomas R. Kristensen har desværre ret i den mere dystre kommentar:

“I stedet gjorde Søren Pape Poulsen homoseksualitet til en småpinlig privatsag.”

Måske skulle Søren Pape Poulsen konsultere Stig Elling, som er fortaler for lgbt-rettigheder, fra sin position som tillidsvækkende salgsdirektør i Star Tour og konservativt kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg i otte år, indtil udgangen af 2013.

Kønsskifte-loven opfylder et behov

Til Mai Mercado er der blot at sige, at grunden til at 123 personer har søgt CPR-kontoret om at få lov til at skifte køn, på syv dage, ganske givet skyldes, at de nu er fri for Sexologisk Klinik Rigshospitalets psykologiske granskninger og psykiatriske udredninger, som føltes ydmygende og grænseoverskridende for mange transkønnede. De er desuden fri for kastrationskravet, for at kunne skifte juridisk køn. Kønsskifte-loven opfylder med andre ord et længe næret behov.

Transkønnede mangler rettigheder

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at transkønnedes menneskerettigheder fortsat trædes under fode, fordi de stadigvæk står på Sundhedsstyrelsens sygdomsliste som psykisk afvigende.

Enhedslisten stillede ellers et beslutningsforslag, i maj 2013, om at få ændret Sundhedsstyrelsens sygdomsliste, så transkønnede ikke fremstår som psykisk afvigende, men forslaget blev nedstemt af den daværende SRSF-regering, sammen med Folketingets øvrige partier.

Regeringen stemte nej med henvisning til, at Verdenssundhedsorganisationen WHO’s sygdomsliste skal revideres i 2015, den revision ønsker de at afvente før en eventuel ændring af den danske sygdomsliste.

I den forbindelse er det påfaldende, at Danmark slettede homoseksuelle som psykisk afvigende fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste i 1981, 10 år før WHO slettede homoseksuelle fra deres sygdomsliste.

Så se nu og komme i gang med at få de transkønnede pillet af den sygdomsliste. Det kan kun gå for langsomt.

Hvis blå blok vinder er vi ilde stedt

Det ser desværre ud til, at den borgerlige blok, med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, vinder det nært forstående valg. Hvis det bliver tilfældet, så kan transkønnede og vi andre lgbt’ere godt vinke farvel til, at få ryddet de sidste diskriminerede love af vejen.

Selv om jeg, på mange andre områder synes, at den såkaldte røde SR-regering har svigtet fælt, så håber jeg alligevel, at rød blok vinder valget, og gerne med et styrket mandat, til de partier, til venstre for regeringen, som kan trække den i en mere solidarisk retning.

Tilføjelse 16.9. kl. 13:31

Det er som om ledelsen i Sundhedsstyrelsen lever på en helt anden planet. De er i hvert fald gode til at udvise manglende vilje til rettidig omhu, det ser vi gang på gang.

Nu sætter Sundhedsstyrelsen så de transpersoners liv på spil, som er i gang med et behandlingsforløb på en privatklinik, fordi de nægter dem at modtage behandling på privatklinikker.

Det bliver heller ikke muligt for transpersoner at modtage behandling på privatklinikker fremover, fordi Sundhedsstyrelsen forbyder privatklinikker at tilbyde transpersoner hormonbehandling.

Desuden samler al behandling af transpersoner på Sexologisk Klinik Rigshospitalet. Behandlingen skal foretages et såkaldt “multidisciplinært behandlingsteam”.

Sidst, men ikke mindst formynderisk, nægter de transpersoner behandling, medmindre de har gennemført seks måneders samtaleterapi.

Det er jo stik imod ånden i loven om juridisk kønsskifte, som trådte i kraft 1. september.

Er der ikke nogen, der kan sætte ledelsen i Sundhedsstyrelsen på plads, en gang for alle?