Karina Willumsen vinder prestigefyldt ligestillingspris

Karina Willumsen debuterede i foråret 2016 med albummet ”Sociale Rekvisitter”, der udkom på forlaget Demos. Albummet er feministisk og politisk satire, hvor hun hudfletter nutidens slikpolitik og nutellaforbud, den semi-nepotistiske netværkskultur, dagbladenes sexisme og skønhedsindustrien fra et feministisk perspektiv.
Foto: PR

Lesbiske Karina Willumsen modtager Suzanne Gieses Mindelegat 2016 på 25.000 kr. for sit feministiske virke som komponist, politisk LGBT-aktivist, sangskriver, satiriker og musiker.

Prisen er ”Et hædersbevis til yngre mennesker, som arbejder for ligestilling enten i deres kunst, forskning, journalistik eller meningsdannelse” og uddeles for fjerde gang. Karina Willumsen indskriver sig dermed i rækken af fremtrædende feministiske navne og grupper som Sanne Søndergaard, Khatera Parwani og Everyday Sexism Project Denmark.

Kunsten at jonglere de sociale rekvisitter

Karina Willumsen debuterede i foråret 2016 med albummet ”Sociale Rekvisitter”, der udkom på forlaget Demos. Albummet er feministisk og politisk satire, hvor hun hudfletter nutidens slikpolitik og nutellaforbud, den semi-nepotistiske netværkskultur, dagbladenes sexisme og
skønhedsindustrien fra et feministisk perspektiv.

Derudover er Karina Willumsen LGBTQ+ aktivist og har denne sommer markeret sig som taler på Rådhuspladsen til Copenhagen Pride på linje med den amerikanske ambassadør Rufus Gifford, overborgmester Frank Jensen og LO-formand Lizette Risgaard.

Karina Willumsen optrådte også på Rådhuspladsen i forbindelse med Copenhagen Pride med sangen ”LGBTQAI+”, der handler om den diskrimination, som lesbiske, biseksuelle og kvinder, der har sex med kvinder udsættes for i sundhedssystemet.

Drømmen om at skrive Joachim B. Olsens julekort

Karina Willumsen tildeles Mindelegatet for sin evne til at formidle feministiske perspektiver på køn, seksualitet og ligestilling med originalitet og en humoristisk sans som fanger mange, der aldrig har beskæftiget sig med køn og ligestilling tidligere.

Hun står blandt andet bag sangene: ”Mig og min Genetik”,- en ironisk kærlighedssang til Joachim B. Olsen, der gik viralt med mere end 178.000 visninger, samt sange som ”Du ved du’ feminist”, ”Gid jeg var queer”, ”Feministisk Front”, ”Særlig Sensitiv”, ”Vil du netværk med mig?”, ”Min mor er Sliknarkoman”, Er du Fanget i Dit Åbne Rumforløb?”, som hun har optrådt med en lang række steder over hele landet.

Fra ”Årets Bordtennisspiller 1998” til ”Åres Feminist 2016”

Karina Willumsens indfanger på musikalsk og humoristisk vis nogle af de situationer, hvor normer om køn, seksualitet er på spil for helt almindelige mennesker.
Hendes musik bliver derfor hørt og delt af folk langt udover det feministiske miljø, fordi hun evner at beskrive noget som alle kan genkende.

Selv er Karina Willumsen glad, men også overrasket over anerkendelsen: ”Jeg har aldrig vundet noget før. Jo, det passer ikke, jeg blev ”Årets Bordtennisspiller 1998”, men den pris gik lidt på tur og de to andre piger i klubben havde fået den årene forinden…” fortæller Karina Willumsen grinende.

Juryens dom: Du får os til at grine af de ting, der gør ondt

I Mindelegatets jury sidder blandt andre filminstruktør Lotte Svendsen, teaterdirektør Martin Lyngbo og partileder hos Alternativet Uffe Elbæk udover journalist, Ditte Giese, hvis afdøde mor, feministen Suzanne Giese lægger navn til legatet.

Motivationstalen fra juryformand Ditte Giese lød:

“Årets vinder af Suzanne Gieses Mindelegat er venstreorienteret. Ikke bare sådan lidt rød og til venstre for midten, men ægte socialist. Typen der taler om revolutionært potentiale og lever op til det gamle rødstrømpekampråb om at:

‘Vi vil ikke have halvdelen af kagen – vi vil have en anden opskrift’.

Typen der lever feministisk og kæmper for at ændre verden lidt hver dag og altid stiller op for den gode sag.

I mindelegatets beskrivelse står der, at ’hæderen skal gå til en person, der har udvist mod og konsekvens til at markere feministiske synspunkter i den offentlige debat’. Det må man sige, at du har – Karina Willumsen!

Kære Karina, der er meget, som vi i komiteen beundrer ved dig. Din humor. Din evne til at samle tropperne. Dit overskud. Dit engagement. Du er protestsanger og samfundskritiker og beskæftiger dig med nogle meget vigtige, store emner. Men man føler sig aldrig tvangsfodret eller udmattet i dit nærvær. Tværtimod. Du er den fødte entertainer.

Du får os til at grine af de ting, der gør ondt. Du sætter også fingeren på feminismens mange forgreninger, kampe og hjørner. Men jeg har aldrig hørt dig tale dårligt om andre, du samler, du krammer, og du opfordrer igen og igen til, at mennesker står sammen og hjælper hinanden.

Du er noget så gammeldags som solidarisk. Kvindebevægelsen har, måske mere end nogensinde, brug for folk, der samler. Det gør du. Det er meget få mennesker, der kan bevæge sig på tværs af segmenter og samfundsklasser som du.

Det er et kæmpe talent, og du bruger det til at få folk i tale og kommer langt bredere ud, end de der typer der bare skriver en vred feministklumme i Politiken. (kender I dem?) (Ditte Giese er selv klummeskribent på Politiken, red.)

Selv Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance har du overskud til at give et ægteskabstilbud og tigge lidt sæd hos.

Du tager pis på, hvad det vil sige at være en ’rigtig kvinde’ og en ’rigtig mand’. Du sætter spørgsmålstegn ved heteronormativitet og samtalekøkkener. Men ikke på en ungdomsvred måde. Du sætter spejlet op foran os og får os til at grine af, hvor latterligt det virker, at vi alle sammen løber i samme retning.

Du blander poesi og politik. Du laver musikvideoer fra en Christianiacykel. Du udgiver musik hos Demos og skriver dig dermed ind i traditionen med Slumstormersange, Røde Mor og Bøssepladen.

Du har skabt en ny generations syng-med-feminist-slagsang og spiller til demoer, samtalesaloner, til 1. maj og til folkemødet – og du slås mod kontanthjælpsloftet, vil have omfordelt arbejdet og opfordrer til solidaritet med Syrienskrigens ofre.

Vi er også vilde med, at du er et nydelsesmenneske. Du tager altid en øl mere og forstår ikke, hvorfor vi alle sammen hele tiden skal så tidligt op og tidligt hjem. Du sætter spørgsmålstegn ved den protestantiske nyttemoral og opfordrer os til at nyde livet lidt mere.

Vi håber, at du vil nyde det her hæderslegat. Du plejer at joke med, at du drømmer om at blive kanoniseret inden år 2017. Vi er glade for at bidrage med en lille smule kanonisering af vores alle sammens yndlings guitarist-aktivist. Tillykke!”