SAMFUND

Kan være svært at leve som LGBTQ+ person i provinsen

Niels Christian Aahøj Bech.

Niels Christian Aahøj Bech, 34 år er født og opvokset på Als. Han bor i dag i Sønderborg og er forperson for LGBTQ+ Sønderborg Pride.

”Vi vil gerne gøre opmærksom på, at ligestilling og forholdene for LGBTQ+ personer i provinsen også er vigtige at få sat på dagsorden”, understreger Niels Christian Aahøh Bech overfor journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Startet lokalt LGBTQ-netværk

LGBTQ+ gruppen i Sønderborg har nu eksisteret i henved 4 år.

”Det startede med, at der blev lavet en mini-pride i Sønderborg, og det vidste sig, at der var flere som efterspurgte et netværk for LGBTQ-personer i byen. Vi har nu lavet et netværk og har hver 14 dag forskellige events, for eksempel regnbuecafé. Det holder vi på en brætspilscafé i byen, som vi har indledt et samarbejde med, ” fortæller Niels Christian Aahøj Bech og fortsætter:

”Vi lægger vægt på at have nogle hyggelige omgivelser, og at man kan komme til vores møder og føle sig tryg og sikker.”

Mangler rådgivning

LGBTQ+ gruppen i Sønderborg åbnede en telelinje, hvor man kunne tilmelde sig arrangementer og blive medlem.

”Vi oplevede, at flere ringede ind, både pårørende og LGBTQ+ personer. Blandt andet havde flere psykiske udfordringer. Vi kan godt i bestyrelsen fortælle om, hvordan det er at springe ud som LGBTQ+ person, men vi er ikke uddannet til at rådgive psykiske sårbare. Vi mangler derfor en tilbud om rådgivning til dem, både her i Sønderborg og resten af Sønderjylland”, lyder det fra Niels Christian Aahøj Bech.

Sønderborg LGBTQ+ gruppen har foreslår, at man opretter en mobil enhed, som kan hjælpe forskellige steder rundt i Sønderjylland.

”Der er flere LGBTQ+ personer hernede som er førtidspensionister og som har psykiske udfordringer, blandt andet fordi de synes, at det er svært at være LGBTQ+ person. Andre har også svært ved at kunne være åben om deres seksualitet eller kønsidentitet som LGBTQ+ personer”, fortæller Niels Christian Aahøj Bech.

Se også: Virksomhederne skal være rummelige

Se også: LGBTQ+ Sønderborg