Jeg tager tingene, som de kommer

23-årige Mira Holmquist kommer oprindelig fra Århus, men flyttede for nogle år siden med sin mor, først til Holbæk og senere Hvalsø, hvor hun bor i dag. Da hun gik på efterskole, begyndte hun mere at tænke over, hvem hun egentlig var.

”Jeg tænkte først på seksualitet – at jeg både er tiltrukket af mænd og kvinder. Senere tænkte jeg mere over køn. Jeg føler nemlig hverken, at jeg er mand eller kvinde. Det føler forkert for mig kun at være det ene køn. Jeg ligger lidt i midten. Intetkøn kan man også kalde det”, fortæller Mia Holmquist, der er nonbinær, til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Ved godt hvem jeg selv er

Når hun kom hjem til hendes mor, spurgte hun også Mia om, hun havde mødt en fyr, men også enkelte gange om, hun havde mødt en pige.

”Min mor har altid været åben som person, og jeg tror, at hun havde en fornemmelse af, at der var et eller andet med mig.  Hun spørger mig nogle gange, om det at være nonbinær, fordi hun ikke kender på meget til det. Men hun accepterer det, og hun har fx også spurgt, om hun stadig skal kalde mig hendes datter. Jeg har sagt til hende, at jeg har det fint med, at hun kalder mig det. Det betyder ikke så meget for mig at få sat en etikette på, hvad jeg er. Det ved jeg nemlig godt”, siger Mia Holmquist med et smil og fortsætter:

”Jeg tager tingene, som de kommer de kommer. Finder jeg sammen med en dreng, gør jeg det, og hvis jeg finder sammen med en pige, så er det også fint.”

Kan her være mig selv

Hun er med i gruppen af LGBT+ unge i Kalundborg.

”Jeg har her et fællesskab med andre ligesidede LGTBT+ personer, og vi mødes næsten hver uge. Det gør, at jeg ikke skal tænke så meget over, hvem jeg er. Jeg kan bare være mig selv. I gruppen har jeg fundet nye venner, og det går nærmeste ikke en dag uden, at jeg ikke skriver eller taler med nogen af dem. De er mine tætteste venner”, fortæller Mia Holmquist.

Se også: Jeg ville gerne have ændret mit liv, hvis jeg kunne