”Jeg skal ikke i bad med en lesbisk”
Den nu 47-årige Pernille Svendsen fra Odense var allerede som 15-årig tilknyttet Team Danmark som elitebadmintonspiller. Hendes store drøm var også at blive professionel badmintonspiller.
Men hun droppede elitesporten i en længere periode som 18-19-årig, da hun ikke kunne klare den rå og hårde tone, der kom fra enkelte medlemmer i hendes klub.
”I omklædningsrummet var der en kvinde, som sagde: ’Jeg skal ikke i bad, hvis der er en lesbisk her’,” husker Pernille Svendsen. Hun ville som andre unge gerne være som alle andre. Men det var hun ikke, og det vidste hun. Pernille Svendsen gik derfor og gemte sig og blev væk fra fester og sociale sammenkomster i badmintonklubben.
”Jeg følte ikke, at jeg kunne være mig selv i elitesportsmiljøet. Det var både den rå tone og de homofobiske signaler, der var her hos enkelte medlemmer. Det samme problem har andre unge LGBT+ personer desværre stadig i idrættens verden,” lyder det fra Pernille Svendsen.
Det var først, da hun for 23 år siden mødte sin kone, Louise, at hun tog tilløbet og sprang ud.
”Min kone havde allerede været bevidst om, at hun var lesbisk, fra hun var 15 år, og hun var åben om det. Og hun satte stolen lidt for døren for mig og sagde: ’Jeg vil ikke kravle tilbage til skabet.’ Så efter lidt tid fik jeg taget modet til mig og sprang ud,” fortæller Pernille Svendsen.
Sammen med konen Louise, har hun børnene Laura på 19 år og Frederikke på 16 år.
Selv om Pernille Svendsen siden genoptog sin badmintonkarriere, blev hun ikke professionel. Hun uddannede sig i stedet til folkeskolelærer og arbejder i dag på Næsby Skole i Odense meget intenst med, at man bliver bedre til at rumme alle børn og unge på skolen, heriblandt regnbuebørn og regnbueunge.
LGBT+ børn og unge mistrives
”En undersøgelse viser, at en meget stor del af LGBT+ børn og unge mistrives. De føler sig ikke inkluderet og føler sig oversete. De er utrolige modige – mere modige end jeg var. De kræver, at de bliver hørt og set. Og derfor er det vigtigt, at man på alle skoler og i alle kommuner får udarbejdet en politik og handlingsplan for, hvordan vi blandt andet inkluderer regnbuebørn og regnbueunge. For ord skaber handling. Og det er vigtigt, at de ikke bliver glemt. Det bruger jeg derfor en stor del af min tid på,” lyder det fra Pernille Svendsen. Hun opfordrer derfor også sin fagforening, Danmarks Lærerforening, til både lokalt og på landsplan at involvere sig stærkere i arbejdet.
Hør også: Opfordring til fagbevægelsen
